Ombudsmandens tilsyn med en tvangsmæssig udsendelse til Iran

10. juni 2022 | Nyhed

Folketingets ombudsmand fører tilsyn med myndighedernes tvangsmæssige udsendelser af udenlandske statsborgere, som ikke har lovligt ophold i Danmark.

Formålet er at påse, at myndighedernes virksomhed i forbindelse med tvangsmæssige udsendelser foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.

Som led i sit tilsyn på området har ombudsmanden fulgt en tvangsudsendelse af en udenlandsk kvinde og to af hendes børn til Iran.

Ombudsmanden har i dag afsluttet sin behandling af den pågældende sag og skrevet til Hjemrejsestyrelsen, at ombudsmanden ikke har bemærkninger til det konkrete udsendelsesforløb.

Læs ombudsmandens afsluttende brev her.

Yderligere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Morten Engberg, tlf. 33 13 25 12

FAKTA

Efter hjemrejselovens § 19 fører Folketingets Ombudsmand tilsyn med tvangsmæssig udsendelse og kan i den forbindelse være til stede under udsendelsen. Tilsynet udøves i overensstemmelse med lov om Folketingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand skal ved tilsynet særlig påse, at myndighedernes virksomhed foretages med respekt for individet og uden unødig magtanvendelse.