Afslag på aktindsigt var berettiget, men myndighederne burde have undersøgt risikoen for chikane mv. bedre

17. december 2021 | Nyhed

En journalist bad Rigspolitiet om aktindsigt i navnet på en læge, der har lavet en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, som politiet kan bruge i forbindelse med udsendelser af udlændinge.

Rigspolitiet og Justitsministeriet afviste at udlevere lægens navn med henvisning til, at lægen risikerede at blive udsat for chikane, trusler eller lignende, hvis navnet blev offentligt kendt. Myndighederne pegede også på, at udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover ville få svært ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelsesområdet.

Det var imidlertid først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen, at myndighederne tilvejebragte nærmere oplysninger om den aktuelle situation på udsendelsesområdet og den konkrete risiko, der forelå for politiets samarbejdspartnere på dette område. Og det var ikke godt nok.

”Det er offentlighedslovens klare udgangspunkt, at der er adgang til aktindsigt i navne på personer, der arbejder for den offentlige forvaltning. Kun i ganske særlige tilfælde kan myndighederne vælge at hemmeligholde de pågældendes identitet. Derfor skulle myndighederne have indhentet aktuelle oplysninger om risikobilledet, før de tog stilling til journalistens aktindsigtsanmodning,” siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden havde på baggrund af nye, uddybede oplysninger, som han modtog under sagen, ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets og Justitsministeriets vurdering af, at der var en nærliggende fare for, at lægen kunne blive udsat for trusler, hærværk eller lignende repressalier, hvis den pågældendes identitet blev offentliggjort.

Ombudsmanden foretager sig derfor ikke mere i sagen.

Læs ombudsmandens redegørelse her.

Yderligere oplysninger:

Områdechef Kirsten Talevski, tlf. 33 13 25 12

 

FAKTA

Generalklausulen i offentlighedslovens § 33, nr. 5

Offentlighedslovens § 33, nr. 5, har følgende ordlyd:

”§ 33. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

(…)

5) Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.”

Bestemmelsen har ifølge forarbejderne et snævert anvendelsesområde og forudsættes alene anvendt, hvor hemmeligholdelse er klart påkrævet af hensyn til offentlige eller private interesser.

Det er en forudsætning for at undtage oplysninger fra aktindsigt efter bestemmelsen, at myndigheden har konkretiseret og sandsynliggjort de mulige skadevirkninger forbundet med at give aktindsigt.

Magtanvendelsesmetoden

Den magtanvendelsesmetode, som aktindsigtsanmodningen handler om, indebærer, at politiet kan presse hovedet på den person, der bliver udsendt, ned mod brystet for at begrænse råb og skrig. Det er en forudsætning, at grebet alene fastholdes kortvarigt.

Ombudsmanden har tidligere forholdt sig til den pågældende magtanvendelsesmetode i sagen FOB 2019-4.