Flere borgere blev fejlagtigt afvist af nævn

18. november 2020 | Nyhed

I tre sager har Miljø- og Fødevareklagenævnet afvist klager, fordi borgerne ifølge nævnet ikke kunne fremvise en afgørelse fra en førsteinstans. Det viser sig imidlertid, at der reelt var truffet afgørelser i sagerne. Nævnet burde derfor have behandlet klagerne.

Ombudsmanden konstaterer i en undersøgelse, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i de pågældende sager på visse punkter har haft en forkert forståelse af, hvad der efter forvaltningsretten er en afgørelse.

”Flere borgere har ikke kunnet få behandlet deres klage. Derfor er disse sager gode eksempler på, at det er vigtigt, at myndighederne forstår afgørelsesbegrebet rigtigt,” siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har i forbindelse med ombudsmandens undersøgelser genoptaget to af klagesagerne, og ombudsmanden har nu henstillet, at nævnet også genoptager den tredje klagesag. Nævnet oplyser, at det fremadrettet vil gøre en særlig indsats for at være mere præcis, når det anvender afgørelsesbegrebet.

Kommunens afvisning er også en afgørelse
I en af de tre sager klagede nogle sommerhusejere på Djursland til kommunen over, at de skulle betale for en reparation af en beskadiget drænledning, og bad gentagne gange kommunen om at udstede et påbud efter vandløbsloven. Det afviste kommunen, og derfor henvendte sommerhusejerne sig til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Sommerhusejerne blev også afvist her, fordi nævnet ikke mente, at kommunen havde truffet en afgørelse. Og dermed kunne nævnet ikke behandle sagen.

Ombudsmanden har netop udtalt, at kommunens afvisning af at indlede en sag efter vandløbsloven er en afgørelse. Han kommer samtidig med en række bemærkninger til nævnets synspunkter om, hvornår der er tale om en afgørelse. Bl.a. fastslår han, at et svar på en borgerhenvendelse utvivlsomt kan være en afgørelse, ligesom der – hvilket nævnet også er enig i – kan være tale om en afgørelse, selv om der ikke er givet en klagevejledning. Det afgørende for, om der er tale om en afgørelse, er indholdet af en udtalelse, ikke hvordan den betegnes eller formidles til borgeren.  

Læs ombudsmandens undersøgelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets anvendelse af afgørelsesbegrebet.

Læs ombudsmandens udtalelse i den konkrete klagesag.

 

Flere oplysninger:

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Jacob Christian Gaardhøje, tlf. 33 13 25 12

FAKTA

  • Miljø- og Fødevareklagenævnet er et uafhængigt klagenævn inden for natur-, miljø-, landbrug-, fiskeri- og fødevareområdet.
  • Nævnet er øverste klagemyndighed for afgørelser truffet af eksempelvis Landbrugsstyrelsen og kommunerne.
  • Afgørelsesbegrebet i de klagesager, som nævnet behandler, er det samme som forvaltningslovens afgørelsesbegreb.
  • En afgørelse i forvaltningslovens forstand karakteriseres almindeligvis ved, at der er tale om
    • en udtalelse fra en offentlig myndighed,
    • som udstedes på et offentligretligt grundlag (i modsætning til privatretligt grundlag, f.eks. en aftale),
    • som går ud på ensidigt at bestemme, hvad der er eller skal være gældende ret, og
    • som retter sig mod eksterne modtagere (i modsætning til internt mod myndigheden selv).
  • Læs mere om afgørelsesbegrebet i overblik #4 i Myndighedsguiden på ombudsmandens hjemmeside.