Inhabile lærere må ikke give elever års- og eksamenskarakterer

8. februar 2008 | Nyhed

En lærer på et gymnasium i Hovedstadsområdet var nabo til en af sine elever. Mellem læreren og elevens familie var der en alvorlig og længerevarende nabostrid som kulminerede det forår eleven skulle til eksamen. Folketingets Ombudsmand mener derfor at læreren var inhabil i forbindelse med fastsættelsen af elevens års- og eksamenskarakterer. Ombudsmanden konstaterer også at læreren burde have underrettet gymnasiet om den mulige inhabilitet.

 

”Der er ikke noget forkert i at være inhabil – men man skal naturligvis gøre opmærksom på at man måske er inhabil og dernæst holde sig væk fra sagen hvis man er inhabil”, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

 

Ombudsmanden kritiserer at gymnasiet ikke tog udtrykkelig stilling til lærerens habilitet og spørgsmålet om substitution (at en anden varetager den inhabiles opgaver). Skolen burde, ifølge ombudsmanden, have undersøgt om det var praktisk muligt at undervise eleven i en anden klasse i den inhabile lærers timer. Var det ikke muligt, burde en anden lærer have overværet dele af undervisningen (og vurderet eventuelle skriftlige opgaver) og dernæst have givet årskarakteren. Ved eksamen burde en anden lærer have eksamineret eleven.

 

I sin udtalelse fremhæver ombudsmanden at der er to hovedhensyn bag habilitetsreglerne. For det første at modvirke at offentligt ansatte lader sig påvirke af usaglige hensyn. Og for det andet at bevare borgernes tillid til den offentlige forvaltning.

 

”Reglerne om inhabilitet er faktisk også en beskyttelse af de offentligt ansatte som ikke bør udsættes for en mistænkeliggørelse det kan være svært at forsvare sig mod”, tilføjer Gammeltoft-Hansen.

 

Ombudsmanden har på baggrund af den konkrete sag henstillet at Undervisningsministeriet igen vejleder bl.a. gymnasierne om habilitetsreglerne.

Yderligere oplysninger kan fås hos kontorchef Karsten Loiborg eller ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen på tlf. nr. 33 13 25 12.

 FAKTA

Karaktergivning anses ikke for at være en sag ”hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed” (forvaltningslovens § 2, stk. 1). Forvaltningslovens habilitetsregler finder derfor ikke direkte anvendelse ved karaktergivning. Derimod gælder uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger hvis indhold i vidt omfang svarer til de udtrykkelige habilitetsregler i forvaltningsloven.

 

Habilitetsreglerne gælder alle offentlige uddannelsesinstitutioner lige fra folkeskolen til universitetet.

 

 

Folketingets Ombudsmand er nedsat for at kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Han er valgt af Folketinget og kan således ikke behandle sager vedrørende Folketinget, ligesom han heller ikke kan behandle klager over landets domstole. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighederne, men han kan også tage sager op på eget initiativ. I 2006 tog ombudsmanden 245 sager op på eget initiativ.