Inspektion af rådhuset i Sorø Kommune den 13. juni 2003

10.09.2003 | 2003-1471-160

1.  Indledning 

Efter ombudsmandslovens § 18 kan ombudsmanden undersøge enhver institution eller virksomhed samt ethvert tjenestested der hører under ombudsmandens virksomhed. Folketingets Ombudsmand foretager løbende inspektioner af offentlige institutioner, f.eks. fængsler, arresthuse og psykiatriske afdelinger.

Folketinget vedtog den 2. april 1993 beslutningsforslag nr. B 43 om ligestilling og ligebehandling af handicappede med andre borgere. Folketinget bad ved beslutningen Folketingets Ombudsmand om at "følge udviklingen i ligebehandlingen og eventuelt meddele påtale, hvor dette er muligt inden for ombudsmandsembedets kompetence".

Folketingets Ombudsmands håndtering af spørgsmålet om ligebehandling af handicappede består i  behandling af klager fra borgere eller handicaporganisationer. Derudover iværksætter Folketingets Ombudsmand af egen drift undersøgelser på området. Generelle initiativer er taget f.eks. i forhold til det tidligere By- og Boligministerium (nu Erhvervs- og Økonomiministeriet), Trafikministeriet og DSB samt nogle kommuner. Herudover er der etableret et løbende samarbejde med Center for Ligebehandling af Handicappede.

Folketingets Ombudsmand har som en del af den virksomhed der primært vedrører mere generelle forhold, besluttet at foretage inspektioner af nogle offentlige bygninger særligt med handicaptilgængelighed for øje. Inspektionerne skal omfatte bygningernes tilgængelighed for alle brugere af bygningerne. Formålet med inspektionerne er dels generelt at følge udviklingen på området for tilgængelighed for handicappede og derved indvinde erfaringer vedrørende det mere generelle arbejde på området, dels i konkrete tilfælde at påpege fejl og mangler hvor det er nødvendigt. I dette formål ligger tillige et ønske om i overensstemmelse med den nævnte folketingsbeslutning at skabe opmærksomhed om området.

Som et led i denne virksomhed foretog jeg og to af embe­dets øvrige medarbejdere den 13. juni 2003 inspektion af rådhuset i Sorø Kommune. Til stede under inspektionen var blandt andre fra kommunen vicekommunaldirektør Ole Kristensen.

Jeg havde anmodet Søren Grothe Petersen som er medarbejder ved Dansk Center for Tilgængelighed, om som kørestolsbruger at bistå under inspektionen. Søren Grothe Petersens tilstedeværelse bidrog til at anskueliggøre tilgængelighedsforholdene under inspektionen. Søren Grothe Petersen har desuden et stort kendskab til gældende regler og anbefalinger om tilgængelighedsforhold.

Rådhuset i Sorø Kommune blev bl.a. udvalgt som genstand for inspektionen ud fra kriterier vedrørende betydningen af tilgængelighed for handicappede besøgende og ansatte og rådhusets repræsentativitet for tilsvarende offentlige bygninger.

Inspektionen bestod af en indledende samtale med kommunens repræsentanter samt rundgang i rådhuset og på rådhusets område. Ruten under gennemgangen af bygningerne blev tilrettelagt efter mit valg efter nærmere forslag fra kommunens repræsentanter.

Denne rapport har i en foreløbig udgave været sendt til Sorø Kommune til eventuelle bemærkninger om faktiske forhold som den foreløbige rapport måtte give anledning til. Jeg har modtaget en række telefoniske bemærkninger.

2.  Det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands vurderinger

Konkrete regler for handicaptilgængelighed følger af byggeloven med tilhørende bygningsreglement. Aktuelt gælder bygningsreglement 1995 (med senere ændringer) som erstattede det tidligere bygningsreglement 1982. Bygningsreglement 1995 indeholder ligesom (og i videre omfang end) bygningsreglement 1982 specifikke bestemmelser som skal sikre at bygninger er tilgængelige for handicappede. For ny- eller tilbygninger gælder samtlige krav i bygningsreglementet. Ved ombygninger eller anvendelsesændringer skal alene overholdes de regler i byggelovgivningen som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser (byggelovens § 2, stk. 1, litra b og c).

De nyeste dele af rådhuset i Sorø Kommune er opført i 1980. Rådhusets bygninger er således opført før ikrafttrædelsen af de aktuelt gældende regler for nybyggeri.

Grundlaget for Folketingets Ombudsmands vurderinger i inspektionssager som den foreliggende er de gældende regler på området (byggelovgivningen, den nævnte folketingsbeslutning, FN’s standardregler om lige muligheder for handicappede mv.) og en humanitær/praktisk orienteret målestok med udgangspunkt i den reelle handicaptilgængelighed.

Et bidrag er desuden Dansk Standard DS 3028 – Tilgængelighed for alle som er udarbejdet af Dansk Standard bl.a. i samarbejde med By- og Boligministeriet og forskellige handicaporganisationer samt i henhold til Dansk Center for Tilgængeligheds anbefalinger.

3.  Generelle forhold vedrørende Sorø Kommune og rådhuset

Sorø Kommune beskæftiger sig med handicaptilgængelighed på en række områder. Således har kommunen i 2001 vedtaget en kommunal handicappolitik. Heraf fremgår blandt andet at kommunen har som målsætning at ligestille handicappede med øvrige borgere i kommunen således at handicappede så vidt muligt har samme livsbetingelser. Om tilgængelighed fremgår endvidere følgende:

"De handicappede skal have mulighed for at kunne færdes i hele kommunen. Det kræver, at infrastrukturen tilpasses, og byggeri gøres tilgængeligt.

Ved alt offentlig nybyggeri og ombygning skal bygningsreglementets anvisninger følges, så handicappede har mulighed for at bevæge sig frit omkring. Sorø kommune skal  i byggesagsproceduren henstille til og vejlede om, at privat byggeri opføres handicapvenligt.

Ved nybyggeri skal kommunen inddrage interesseorganisationer som vejledere."

De nyeste dele af rådhuset i Sorø Kommune er, som nævnt, opført i 1980. Rådhuset er i to etager. Rådhuset er beliggende på Rådhusvej i Sorø.

4.  Tilgængelighedsforholdene

4.1. Ydre adgangsforhold, herunder handicapparkering

Rådhuset har i alt seks indgange hvoraf hovedsageligt to anvendes som indgange af besøgende. Rådhusets oprindelige hovedindgang ud mod Rådhusvej anvendes ikke længere som hovedindgang.

De to indgange der hovedsageligt anvendes som indgange af besøgende, vender ud mod hver sin parkeringsplads på henholdsvis den nordlige og den sydlige side af rådhuset.

Rådhuset har to handicapparkeringspladser som er placeret side om side på parkeringspladsen mod syd.

Illustration 1. Parkeringspladsen mod syd

Illustration 1. Parkeringspladsen mod syd

Bygningsreglement 1995, kapitel 2.6.2, stk. 3, er sålydende:

"Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat."

Det er ledelsens ansvar at det fornødne antal handicapparkeringspladser effektivt er til rådighed på relevante områder og til enhver tid. Dette indebærer at antallet af pladser må afpasses med behovet, at det effektivt skal sikres at de faktisk er til rådighed for handicappede, og at pladserne har en placering på området som er hensigtsmæssig for brugerne.

Antallet af parkeringspladser giver mig ikke anledning til bemærkninger.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at handicapparkeringspladser placeres tættest muligt ved indgangen, ideelt i højst 30 meters gangafstand. Afstanden fra parkeringspladserne ved rådhuset adskiller sig ikke væsentligt fra denne anbefaling.

Handicapparkeringspladserne er afgrænset på underlaget af stier og fliser. Båsene er desuden afmærket med et blåt skilt med et hvidt piktogram og teksten "2 båse".

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler i overensstemmelse med DS 3038:2001, pkt. 4.1, at handicapparkeringspladser måler mindst 3,5 meter i bredden (og 5 meter i længden). Den normale bredde på en parkeringsplads er 2,5 meter. Gangsti og lignende kan efter centerets anbefalinger indgå som det ekstra areal, hvis dette er plant og i samme niveau som parkeringsarealet. Til kassevogne anbefales 4,5 meter i bredden og 8 meter i længden.

Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere, lever i hvert fald den ene af de to parkeringspladser ikke op til de nævnte anbefalinger for så vidt angår pladsens størrelse. Jeg henstiller til kommunen at undersøge om begge pladserne lever op til de nævnte krav, og for så vidt dette ikke er tilfældet, at bringe pladserne i overensstemmelse hermed. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Selve parkeringspladsernes underlag er græsarmering med betonsten. Langs den ene side af den ene parkeringsplads er en jævn flisebelægning.

Visse typer af handicaplifte kan sætte sig fast i armeringen således at liften ikke kan slås helt ned. Dette kan vanskeliggøre eller umuliggøre anvendelsen af parkeringspladsen for handicappede med en sådan lift.

Jeg går ud fra at kommunen vil overveje at udskifte belægningen på handicapparkeringspladserne med en jævn belægning som ikke giver problemer for de nævnte typer af handicaplifte. Jeg beder om underretning om udfaldet af kommunens overvejelser.

Stien fra parkeringspladserne hen til hovedindgangen samt arealet foran indgangen er flisebelagt. Arealet er jævnt og uden kanter og er egnet til kørsel med kørestol.

På parkeringspladsen mod nord er ingen handicapparkeringsplads. Kommunens repræsentanter oplyste at personer med behov for handicapparkering som ved det første besøg på rådhuset anvender parkeringspladsen mod nord, oplyses om handicapparkeringsmulighederne på rådhusets sydside.

Det er ikke hensigtsmæssigt at f.eks. kørestolsbrugere som ankommer til rådhuset i egen bil for første gang, først efter at have parkeret gøres opmærksom på parkeringsforholdene. Jeg går ud fra at kommunen vil opsætte skiltning på parkeringspladsen på rådhusets nordside om de særlige handicapparkeringspladser på den anden parkeringsplads (på sydsiden). Jeg beder om underretning når skiltningen er opsat.

4.2. Indgange

4.2.1. Indgangen mod syd

Indgangen benyttes af blandt andre borgere som skal i kontakt med kommunen. Handicappede henvises til denne indgang som kommunen anser for mest handicapegnet.

En flisebelagt sti leder fra parkeringspladsen hen til denne indgang. Stien og dens omgivelser af buske og mure udgør en ledelinje som kan anvendes af svagsynede og blinde. Stien er, som nævnt, egnet til kørsel med kørestol.

Indgangen skiller sig i nogen grad ud fra den øvrige facade hvilket gør indgangens placering forholdsvis tydelig for svagsynede.

Illustration 2. Indgangen mod syd

Illustration 2. Indgangen mod syd

Der er et kaldeanlæg til venstre for indgangen. Kaldeanlægget kan sætte besøgende i kontakt med personalet ved den nærliggende skranke, f.eks. uden for almindelig åbningstid hvor dørene er låst. Kaldeanlægget er placeret i en højde som normalt vil kunne nås af kørestolsbrugere.

Selve indgangspartiet udgøres af et sæt dobbelte automatiske glasskydedøre. Glasset i dørene er markeret med gule pile som viser om døren er lukket eller åben.

De inderste skydedøres åbning udgør kun ca. 80 cm, men kan efter det oplyste formentlig udvides til ca. 90 cm.

Der var, så vidt jeg forstod, ingen særlig grund til at den inderste dør ikke åbnede helt op. Jeg går derfor ud fra at kommunen vil udvide åbningens bredde til det maksimale.

I vindfanget mellem de to skydedøre er gulvet dækket helt af en smudsmåtte. Der er tale om en kokosmåtte.

Illustration 3. Vindfang med kokosmåtte

Illustration 3. Vindfang med kokosmåtte

Smudsmåtten er ikke egnet til kørsel med kørestol. Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at man ikke anvender kokosmåtter. Dels giver måtten kørestolen ekstra modstand, dels har kørestole en tendens til at trække til siden under kørsel på måtter af denne type. Kommunens repræsentanter tilkendegav under inspektionen at kommunen ville udskifte måtten med en ny som opfylder behovet for smudsopsamling og samtidig er egnet til kørsel med kørestol. Jeg foretager på denne baggrund ikke mere vedrørende måtten.

Inden for indgangen er opsat et gult skilt med hvid tekst og piktogram der blandt andet henviser til informationsskranken. Skilte i denne udformning ses flere steder på rådhuset.

På en skillevæg over for indgangen er desuden opsat et oversigtskort over placeringen af kommunens administrationsgrene på rådhuset.

Illustration 4. Oversigtskort

Illustration 4. Oversigtskort

Skilte og tavler bør af hensyn til svagsynede være udført med en grundfarve som står i kontrast til væggen eller baggrunden. Samtidig bør farverne på bogstaverne stå i kontrast til grundfarven på tavlen. Skilte som det beskrevne er vanskelige at se på længere afstand, og læsbarheden er ikke optimal og er afhængig af afstand og lysvinkel. Dette er uhensigtsmæssigt. Kommunen har, så vidt jeg forstod under inspektionen, overvejet at udskifte skiltningen på rådhuset. Jeg går ud fra at kommunen vil fremskynde disse overvejelser og tage hensynet til svagsynede i betragtning ved sine overvejelser. Jeg beder kommunen om underretning om hvad overvejelserne giver anledning til.

4.2.2. Indgangen mod nord

Også denne indgang benyttes af borgere som skal i kontakt med kommunen.

Et flisebelagt areal leder fra parkeringspladsen hen til denne indgang. Flisebelægningen er egnet til kørsel med kørestol.

Indgangen skiller sig i nogen grad ud fra den øvrige facade hvilket gør indgangens placering forholdsvis tydelig for svagsynede.

Illustration 5. Indgangen mod nord

Illustration 5. Indgangen mod nord

Indgangen består af to sæt dobbelte indfattede glasdøre. Dørene er brede. For at komme ind i vindfanget er det kun nødvendigt at åbne den ene dør. Døren åbner udad og er forholdsvis tung. Til venstre for indgangen er placeret et kaldeanlæg gennem hvilket man kan komme i kontakt med personalet ved den nærliggende skranke. Personalet vil således kunne tilkaldes af besøgende som ikke kan få døren op.

Den inderste dør åbner indad og er knap så tung som døren ud til parkeringspladsen.

En del kørestolsbrugere og andre handicappede vil have vanskeligt ved at åbne dørene ved egen kraft. En del handicappede vil slet ikke kunne åbne dørene ved egen kraft. Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at alle typer manuelt betjente døre skal kunne åbnes ved hjælp af en trækkraft på højst 2,5 kilo.

Under hensyn til at denne indgang kun er sekundær (i hvert fald for handicappede som er blevet gjort opmærksom herpå), og til at der er et kaldeanlæg, foretager jeg ikke yderligere vedrørende døren. Jeg går dog ud fra at kommunen vil undersøge om døren kan justeres således at den kan åbnes ved en lettere trækkraft end nu.

Mellem dørene er et stort vindfang. I vindfanget mellem de to døre er gulvet dækket helt af en smudsmåtte. Der er tale om en kokosmåtte.

Jeg henviser til det som jeg har anført om måtten under punkt 4.2.1. Jeg går ud fra at kommunen også her vil udskifte måtten, og jeg foretager på denne baggrund ikke mere vedrørende måtten.

4.3. Skranker

4.3.1. Informationsskranken ved indgangene

I området mellem de to beskrevne indgange ligger et område med en informationsskranke. Ved informationsskranken kan besøgende få anvist hvor på rådhuset de forskellige administrationsgrene befinder sig. Skranken er forholdsvis høj.

Illustration 6. Informationsskranke ved indgang

Illustration 6. Informationsskranke ved indgang

Højden på skranken er uhensigtsmæssig for kørestolsbrugere og lave personer. Under hensyn til at skranken alene anvendes til formidling af anvisninger om rådhuset, og at der således normalt ikke skal udfyldes eller indleveres papirer ved skranken, foretager jeg imidlertid ikke videre vedrørende denne skranke.

Foran skranken, som er placeret mellem to søjler, er et venteområde med sofaborde og stole. Området mellem venteområdet og skranken fungerer tillige som gangareal. Der er opstillet grønne planter i store potter i gangarealet.

Nogle af blomsterne var opstillet i den naturlige ledelinje på gangarealet som svagsynede og blinde normalt vil følge. Dette er ikke hensigtsmæssigt. Jeg går ud fra at kommunen vil overveje en anden placering af disse blomster. Jeg beder om underretning om hvad kommunens overvejelser giver anledning til.

4.3.2. Modtagelsesområderne i børne- og kulturafdelingen og i teknik- og miljøafdelingen

Rådhuset er opdelt i forskellige forvaltningsafdelinger. En del af disse afdelinger har et stort modtagelsesområde med skranker. Her foregår den egentlige visitation af borgerne.

Modtagelsesområdet i børne- og kulturafdelingen og i teknik- og miljøafdelingen blev besigtiget i forbindelse med inspektionen.

Modtagelsesområderne har skranker og venteområde med lave borde og stole. Samtaler med sagsbehandlere foregår normalt på sagsbehandlernes kontorer. I teknik- og miljøafdelingen er desuden et mødelokale.

Der er niveaufri adgang til de enkelte kontorer gennem døre der har en sådan bredde (ca. 79 cm) at de i almindelighed vil kunne passeres af kørestolsbrugere. Selv på de mindste kontorer vil kørestolsbrugere i almindelighed have mulighed for at manøvrere rundt og køre fodstøtter og ben delvist ind under bordkanten.

Skrankerne i børne- og kulturafdelingen og i teknik- og miljøafdelingen er, ligesom informationsskranken der blev omtalt ovenfor, forholdsvis høje.

Det er muligt at komme forbi skranken og tale direkte med personalet ved skranken, ligesom det er muligt at komme helt om bag skranken og at komme til et almindeligt skrivebord, f.eks. hvis borgeren skal udfylde papirer eller lignende. Jeg foretager på denne baggrund ikke videre vedrørende skrankerne.

4.4. Elevator og trappe

Rådhuset har en elevator som er placeret i nærheden af de to indgange der er omtalt ovenfor. Elevatorens kaldeknap er placeret på indersiden af dørkarmen. Knappen har baggrundslys.

Døren til elevatoren, som er en ståldør, åbner udad. Døren åbnes manuelt. Den er forholdsvis tung.

Jeg henviser til mine bemærkninger under punkt 4.2.2. om den trækkraft der kræves for at åbne døre. Jeg henstiller til kommunen at undersøge mulighederne for at gøre døren lettere at åbne. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Elevatorens indvendige knapper er placeret i et lodret panel. Den øverste knap er placeret ca. 130 cm over gulvet. Etageknapperne er placeret øverst, dvs. under f.eks. nødknappen.

Illustration 7. Elevator - indvendige knapper

Illustration 7. Elevator - indvendige knapper

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at betjeningsknapper i elevatorer sættes op i et vandret panel i en højde på 0,9-1,2 meter over gulvet. Panelet bør placeres midtfor på langsidens væg. Centeret anbefaler yderligere at betjeningsknapper i elevatorer er ophøjede, og at det kan ses, høres og føles når de aktiveres. Tekst og tal skal efter centerets anbefalinger være udformet i relief og anbringes så nær på knapperne som muligt, men ikke på selve knapperne.

Jeg henstiller til kommunen at elevatorens betjeningspanel indrettes som anbefalet af Dansk Center for Tilgængelighed med hensyn til knappernes placering og udformning, herunder med hensyn til synlighed for svagsynede og blinde. Jeg beder om underretning om hvad min henstilling giver anledning til.

Rådhuset har endvidere en indvendig trappe mellem stueplan og 1. sal. Trappen er placeret i forbindelse med modtagelsesområdet ved informationsskranken. Trappen har trin af træ. Der er påklistret kontrastfarver i form af rød tape på trinenes overkant.

4.5. Toiletter

Rådhuset har et egentligt handicaptoilet som ligger i stuen. Desuden har rådhuset et toilet som størrelsesmæssigt er mere handicapegnet end rådhusets øvrige (almindelige) toiletter. Det sidstnævnte toilet er placeret på 1. sal.

4.5.1. Handicaptoilettet i stuen

Handicaptoilettet ligger i forbindelse med modtagelsesområdet i børne- og kulturafdelingen. Foran selve toiletrummet er et mindre rum med blandt andet en håndvask og et spejl. Der er lås på såvel døren til selve toiletrummet som til døren til det nævnte mindre rum.

Illustration 8. Handicaptoilet i stuen

Illustration 8. Handicaptoilet i stuen

Selve toiletrummet er forholdsvis småt til brug for kørestolsbrugere. Afstanden mellem toiletkummen og væggen foran blev målt til ca. 140 cm.

Toiletrummet er indrettet med toiletkumme med forhøjet sæde, armstøtter, håndvask med betjeningsvenligt armatur og et spejl. Spejlet hænger forholdsvis højt placeret for kørestolsbrugere. Der er desuden et askebæger, en sæbedispenser, en papirhåndklædeholder og en beholder til affald.

Bygningsreglement 1995, kapitel 4.4.1, stk. 4, er sålydende:

"På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol."

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler blandt andet at toiletrum skal have et frit manøvreareal på mindst 1,5 meter i diameter, at der skal være mindst 0,9 meter fri plads på den side der er modsat håndvasken, og mindst 1,5 meter fri plads foran wc’ets forkant. Centeret anbefaler videre at overkanten på håndvasken skal være 0,78-0,80 meter over gulv, at håndklæder skal have betjeningshøjder på henholdsvis 0,9 og 1,2 meters højde og skal kunne nås af brugere der befinder sig foran håndvasken eller sidder på wc’et, og at underkant på spejl placeres 0,9 meter over gulv.

Toilettet lever ikke op til disse anbefalinger. Kommunens repræsentanter tilkendegav under inspektionen at kommunen ville nedrive skillevæggen mellem de to beskrevne rum og derved etablere et større samlet handicaptoilet.

Jeg går ud fra at kommunen i forbindelse hermed vil gennemgå udstyrets placering. Jeg foretager på denne baggrund ikke yderligere vedrørende handicaptoilettet. Jeg beder dog kommunen om underretning når etablering af et forbedret handicaptoilet er sket.

4.5.2. Toilettet på 1. sal

Toilettet på 1. sal som er omtalt ovenfor, er lidt større end rådhusets øvrige (almindelige) toiletter med undtagelse af handicaptoilettet i stuen. Døren til toiletrummet åbner indad, og vendepladsen foran toiletkummen er ca. 120 cm. Toilettet er ikke markeret som et handicaptoilet med skilte eller lignende.

Toilettet er i sin nuværende størrelse og indretning ikke fuldt ud egnet til handicappede. Jeg forstår at kommunen foretrækker at forbedre toilettet i stuen og henvise handicappede hertil frem for at ombygge toilettet på 1. sal. Jeg går ud fra at kommunen i forlængelse heraf vil sørge for en klar og tydelig skiltning som henviser handicappede på 1. sal til toilettet i stuen, herunder ved at henvise til elevatoren. Jeg beder kommunen om at oplyse når skiltningen er på plads.

4.5. Byrådssalen

Byrådssalen befinder sig på 1. sal i en ældre bygning. Der er adgang til salen via en trappe hele vejen fra stueplan eller via en trappe med fire trin fra 1. sal i de nyere bygninger. I nærheden af trappen befinder sig en transportabel rampe som kan lægges ned over trappen. Det bliver derved muligt at hjælpe en kørestolsbruger op og ned ad trappen. En kørestolsbruger kan naturligvis ikke montere rampen selv og kan heller ikke benytte rampen alene når den er monteret, på grund af rampens hældningsgrad og det korte tilkørselsstykke foran rampen. Når rampen ligger på trappen, er det vanskeligt for ikke-handicappede at benytte trappen.

Illustration 9. Rampe mod byrådssal

Illustration 9. Rampe mod byrådssal

Det er urimeligt at adgangen til byrådssalen er så besværlig for kørestolsbrugere som tilfældet er. Selv om det er muligt at etablere adgang til byrådssalen, er det forbundet med betydelige vanskeligheder, og kørestolsbrugere kan derved opleve at føle sig til besvær hvilket kan afholde kørestolsbrugere fra at møde op til byrådsmøderne. Lokaler som byrådssalen hvor folkestyret aktivt udfoldes, bør være reelt tilgængelige for alle handicappede. Jeg henviser i denne forbindelse til (princippet i) kommunestyrelseslovens § 10 hvorefter kommunalbestyrelsens møder er offentlige.

Jeg forstod at kommunens repræsentanter var enige med mig i disse synspunkter, og kommunens repræsentanter tilkendegav at ville sørge for at der bliver etableret en trappelift. Jeg beder kommunen om underretning når trappeliften er etableret.

Fra en repos er der adgang til selve byrådssalen gennem en døråbning. Dørtrinnet er ca. 3,5 cm højt.

Dansk Center for Tilgængelighed anbefaler at bundstykker (dørtrin) bør udføres forsænkede med "fjedrende" bundstykker der trykkes ned af kørestolens vægt, eller helt udelades. Såfremt bundstykke findes nødvendigt, bør det højst være 25 mm højt, helst kun 15-20 mm, og udføres med affasede kanter. Jeg forstod på kommunens repræsentanter at dørtrinnets betydning for tilgængeligheden vil blive overvejet i forbindelse med etablering af trappeliften. Jeg foretager derfor ikke mere vedrørende dørtrinnet. Jeg beder dog om underretning om hvad kommunen foretager sig med hensyn til dørtrinnet.

Selve byrådssalen har væg til væg-tæppe og er indrettet med borde i hesteskoopstilling og stole til kommunalbestyrelsens medlemmer. Der er desuden opstillet stole til tilhørerne og borde med stole til pressen. Kørestolsbrugere kan placeres i stolerækkerne (ved at fjerne en stol), ligesom kørestolsbrugere om ønskeligt kan få plads sammen med pressens repræsentanter ved et bord.

Der er etableret teleslynge i byrådssalen, men denne kan normalt ikke benyttes da der typisk ikke anvendes mikrofonanlæg ved møderne. Det blev oplyst at teleslyngeanlægget ikke har været anvendt i 15 år. Akustikken i lokalet er udmærket.

Selve byrådssalen giver mig ikke anledning til bemærkninger.

5.  Opfølgning

Jeg beder om at Sorø Kommune sender de udtalelser mv. som jeg har bedt om, direkte til mig.

6.  Underretning 

Denne rapport sendes til Sorø Kommune, Dansk Center for Tilgængelighed, Center for Ligebehandling af Handicappede, Erhvervs- og Boligstyrelsen og Folketingets Retsudvalg.

 

Lennart Frandsen
Inspektionschef