Ombudsmanden kan tage sager op på eget initiativ (egen drift-sager) og har mulighed for at lave større generelle undersøgelser (generelle egen drift-undersøgelser). 

Ombudsmandens Skattekontor arbejder i øjeblikket med følgende egen drift-sager og generelle egen drift-undersøgelser, der endnu ikke er afsluttet:

  • Skattestyrelsens afskæring af borgeres adgang til TastSelv (juli 2019)
    Skattestyrelsen kan efter kildeskattelovens § 53 A og skattekontrollovens § 71 afskære borgere fra at anvende den digitale selvbetjeningsløsning TastSelv til at ændre i forskuds- og årsopgørelsen og til at genoptage årsopgø-relsen digitalt.
    Ombudsmanden har indledt en undersøgelse, der retter sig mod Skattestyrelsens behandling af sager herom. Undersøgelsen vil som udgangspunkt bygge på en gennemgang af et antal sager om afskæring af adgang til TastSelv for indkomståret 2018 og senere indkomstår.

  • Vejledende udtalelser om grundværdi (juni 2019)
    Ombudsmanden har modtaget en række klager fra grundejere, der har erhvervet ejendomme som projektsalg. Klagerne angår især det forhold, at den vejledende udtalelse om grundværdien for de pågældende ejendomme, som SKAT (nu Vurderingsstyrelsen) afgav til ejendomsmægleren til brug for salgsopstillingen er væsentlig forskellig fra den efterfølgende, endelige vurdering.  På baggrund af bl.a. disse klager har ombudsmanden rejst en generel egen drift-undersøgelse af Vurderingsstyrelsens behandling af anmodninger fra ejendomsmæglere (eller andre) vedrørende skøn over den forventede grundværdi i forbindelse med projektsalg. Ombudsmanden har bl.a. bedt om nærmere oplysninger om sagsgangene hos Vurderingsstyrelsen i forbindelse med samarbejdet med ejendomsmæglerne om indhentelse af vejledende normtal/vejledende udtalelser. 

  • Udbetaling Danmarks sagsbehandling mv. i opkrævningssager, når bidraget er ændret eller bortfaldet (juni 2019)
    Hvis en borger, der skal betale f.eks. børne- eller uddannelsesbidrag, ikke betaler til tiden, kan bidragsmodtageren anmode om, at Udbetaling Danmark fremover skal stå for opkrævningen. 
    I en konkret klagesag, som ombudsmanden har behandlet, fortsatte Udbetaling Danmark i to måneder med at opkræve bidraget, selvom bidragsbetaleren havde indsendt en afgørelse fra Statsforvaltningen (nu Familieretshuset) om, at bidraget var bortfaldet. På den baggrund har ombudsmanden indledt en undersøgelse af Udbetaling Danmarks sagsbehandling mv. i opkrævningssager, hvor der er modtaget besked om, at bidraget er nedsat eller bortfaldet.  
    Ombudsmanden har bedt Udbetaling Danmark om at svare på en række spørgsmål, herunder bl.a. hvad der ligger i, at Udbetaling Danmark inden opkrævningen skal påse, at bidraget ikke er bortfaldet. Ombudsmanden har også bedt om en redegørelse for, hvad Udbetaling Danmark gør for at undgå fejlopkrævninger og fejlindbetalinger af bidrag, som er nedsat eller bortfaldet, og at oplyse om sin eventuelle praksis for at sætte opkrævningssager i bero. 

  • Delvis eftergivelse af gæld (april 2019)
    I en konkret klagesag (FOB 2019-16) havde en borger ansøgt om at få eftergivet sin studiegæld. SKAT (nu Gældsstyrelsen) svarede i et brev med overskriften ”Tilbud om delvis eftergivelse”, at SKAT kunne tilbyde at nedskrive en del af gælden, hvorefter resten skulle afvikles over en 5- eller 7-årig periode. Nedsættelsen af gælden var dog betinget af, at borgeren takkede ja til tilbuddet inden for 4 uger. Såfremt borgeren ikke accepterede tilbuddet inden fristen, ville gælden slet ikke blive eftergivet.
    Ombudsmanden udtalte, at SKAT efter hans opfattelse ikke havde hjemmel til at betinge afgørelser om delvis eftergivelse af, at skyldneren accepterede det fremsatte ”tilbud” inden for en nærmere bestemt tidsfrist.
    På baggrund af den konkrete sag, har Ombudsmanden bedt Gældsstyrelsen om bl.a. at redegøre for, hvor mange afgørelser, der er blevet meddelt efter denne tilbudskonstruktion, samt hvilke overvejelser Gældsstyrelsen – i lyset af den konkrete sag –  gør sig om betydningen for de øvrige sager, hvor tilbudskonstruktionen blev anvendt.  

  • Fristen for klage til skatteankeforvaltningen og Landsskatteretten (marts 2019)
    Ifølge skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 3. pkt., skal en klage til skatteankeforvaltningen eller Landsskatteretten over afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen mv. være modtaget ”senest 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over”.
    Har klageren ”ikke modtaget afgørelsen, skal klagen være modtaget, senest 4 måneder efter at den afgørelse, der klages over, er afsendt fra den myndighed, der har truffet afgørelsen” (skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt.). Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt., forudsætter, at der kan være situationer, hvor en klageberettiget, der samtidig er part, ikke har modtaget en afgørelse, men hvor klagefristen alligevel løber.
    Ombudsmanden har bedt Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen (Landsskatteretten) om en udtalelse vedrørende fortolkningen og anvendelsen af bestemmelsen i (bl.a.) skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3, 4. pkt.

  • Genoptagelse af sager om opkrævning af ejendomsværdiskat (marts 2019)
    En tidligere undersøgelse har vist, at Skattestyrelsen havde ca. 500 sager, hvor en skatteyder fejlagtigt var opkrævet for meget ejendomsværdiskat. I disse sager skulle Skattestyrelsen tage stilling til genoptagelse af sagen med henblik på at betale ejendomsværdiskat tilbage. Ombudsmandens udtalelse af 21. december 2018 kan læses her.
    Ombudsmanden har bedt Skattestyrelsen om at oplyse, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sagerne. Ombudsmanden har også bedt om bl.a. at få oplyst, om de berørte borgere er orienteret om eller inddraget i sagen, herunder om de får en afgørelse om ekstraordinær genoptagelse.
  • Sagsfremstilling og retsmøde i sager, hvor Landsskatteretten ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling (marts 2019)
    På baggrund af sin behandling af en konkret sag har ombudsmanden indledt en undersøgelse af Landsskatterettens og Skatteankestyrelsens iagttagelse af reglerne om sagsfremstilling i skatteforvaltningsloven i de tilfælde, hvor Landsskatteretten træffer en afgørelse, der ikke følger Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse om fuldt ud medhold. Undersøgelsen handler også om, hvorvidt der i sådanne tilfælde informeres om muligheden for bl.a. at anmode om et retsmøde i Landsskatteretten.

  • Skatteankestyrelsens underretninger om forventet sagsbehandlingstid (marts 2019)
    På baggrund af bl.a. en række konkrete klagesager har ombudsmanden rejst en generel egen drift-undersøgelse af Skatteankestyrelsens underretninger til klagere om styrelsens forventede sagsbehandlingstid. Ombudsmanden har i den forbindelse bedt Skatteankestyrelsen om at sende ombudsmanden kopi af akterne i 20 sager, som er afsluttet i januar eller februar 2019. Ombudsmanden har også bedt styrelsen om at oplyse, hvilke tiltag styrelsen har iværksat som følge af den sag, som ombudsmanden afsluttede den 9. februar 2018.
  • Partsaktindsigt hos Skattestyrelsen (januar 2019)
    Ombudsmanden har indledt en undersøgelse, der retter sig mod Skattestyrelsens behandling af sager om partsaktindsigt. Undersøgelsen vil som udgangspunkt bygge på en gennemgang af 30 sager, der er afgjort af Skattestyrelsen. Det er umiddelbart tanken, at der skal være tale om dels sager, hvor der er givet fuld aktindsigt, dels sager hvor der er givet helt eller delvist afslag på aktindsigt.

  • Manglende opkrævning af ejendomsskat (januar 2019)
    Skatteministeren har i et brev af 19. december 2018 til Folketingets Skatteudvalg oplyst, at en række ejendomsejere ikke er blevet opkrævet korrekt ejendomsskat. Det fremgår af brevet, at ministeren har bedt Skatteforvaltningen om at etablere procedurer og kontroller for at undgå lignende fejl i fremtiden, og at der er iværksat en juridisk vurdering af konsekvenserne for de berørte boligejere. Ombudsmanden har bedt Skatteministeriet om bl.a. at sende ham kopi af de juridiske redegørelser, som er eller vil blive udarbejdet i sagen.

  • Told, moms og andre afgifter ved køb af varer over internettet fra lande uden for EU (december 2018)
    Ombudsmanden er i forbindelse med en kampagne m.m. fra Toldstyrelsen blevet opmærksom på, at beregningen og opkrævningen af told, moms og andre afgifter ved køb af varer over internettet fra lande uden for EU forestås af transportørerne. Ombudsmanden har bl.a. spurgt til det retlige grundlag for ordningen, og til hvordan borgeren er stillet, hvis borgeren er uenig i transportørens beregning af told, moms og andre afgifter.

  • 300 sagsforløb i Skattestyrelsens Kundecenter (November 2018)
    Generel undersøgelse af vejledningsopgaven i Skattestyrelsens Kundecenter. Ombudsmanden har bl.a. bedt om at få tilsendt 300 afsluttede sagsforløb, hvor Skattestyrelsens Kundecenter skriftligt har vejledt borgere eller virksomheder. Undersøgelsen er iværksat, fordi vejledningsopgaverne er af stor betydning for relationen mellem Skatteforvaltningen og skatteyderne. Undersøgelsen blev iværksat samtidig med, at ombudsmanden afsluttede sin gennemgang af 40 sagsforløb fra SKAT. Ombudsmandens brev til Skattestyrelsen kan læses her

  • SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedsloven i et konkret sagskompleks (oktober 2018)
    Undersøgelse af indhentelse af oplysninger og mistankevurdering efter retssikkerhedslovens § 10 om forbud mod selvinkriminering i relation til et konkret sagskompleks, hvor SKAT (nu Skattestyrelsen) har pålagt en borger at sende oplysninger på baggrund af de såkaldte Panama Papers. Undersøgelsen er en stikprøvekontrol som opfølgning på en tidligere undersøgelse, hvor ombudsmanden konkluderede, at det var i overensstemmelse med reglerne, at SKAT på baggrund af Panama Papers skrev til en række borgere, at de havde pligt til at sende oplysninger, så det kunne afklares, om de skyldte skat til Danmark. Den tidligere undersøgelse var baseret på SKATs generelle beskrivelse af oplysningsgrundlaget og processen i sagerne. Redegørelsen i den tidligere sag kan læses her.
  • Gældsstyrelsens vurdering af retskraft (forældelse) (oktober 2018)
    Ombudsmanden er i forbindelse med behandlingen af en sag blevet opmærksom på, at der for nogle fordringers vedkommende kan være tvivl om registreringen hos Gældsstyrelsen af sidste rettidige betalingsdag. Datoen indgår i vurderingen af fordringernes forældelsesfrist, som i 2015 blev udskudt, hvis forældelse ikke allerede var indtrådt den 19. november 2015. 
    Ombudsmanden har derfor bl.a. spurgt Gældsstyrelsen om, hvordan styrelsen generelt har vurderet og sikret sig, at de fordringer, der var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen den 19. november 2015 eller senere, ikke allerede var forældet.

  • Klagevejledning i afgørelser om modregning og lønindeholdelse af bøder mv. fra politiet (oktober 2018)
    Ombudsmanden er i forbindelse med behandlingen af en klage blevet opmærksom på, at SKAT (nu Gældsstyrelsen) standardmæssigt har givet en forkert klagevejledning om, at afgørelser om modregning af bøder mv. fra politiet ikke kan påklages.
    Ombudsmanden har derfor bl.a. spurgt Gældsstyrelsen om, hvilke overvejelser man har gjort sig i forhold til at informere skyldnere, der har modtaget en forkert klagevejledning. Ombudsmanden har også stillet spørgsmål til klagevejledningen i afgørelser om lønindeholdelse af bøder mv.

  • Fejlagtig registrering af ejendomme med benyttelseskode 02 (september 2018)
    Ombudsmanden har på baggrund af en klage behandlet en konkret sag, hvor en ejendom var blevet registreret med en forkert såkaldt benyttelseskode. 
    I den forbindelse har SKAT (nu Vurderingsstyrelsen) oplyst, at der kan være tale om en generel problematik med ejendomme kategoriseret i benyttelseskode 02 (beboelse og forretning), og at man vil tage initiativ til en løsning heraf. 
    Ombudsmanden har bedt om at blive orienteret om resultatet af analysen af problemets omfang og løsningen heraf.