Historie

2017

1. januar åbner Ombudsmandens Skattekontor, som behandler klager på skatteområdet.


2012

Jørgen Steen Sørensen tiltræder stillingen som Folketingets Ombudsmand 1. februar 2012.

1. november åbner Ombudsmandens Børnekontor, som behandler klager fra og om børn og fører tilsyn med institutioner for børn og unge.


2011

Rigsadvokat, cand. jur. Jørgen Steen Sørensen (1965-) vælges som Hans Gammeltoft-Hansens efterfølger.

Antallet af klager er vokset til op mod 5.000 om året. Klagere opfordres til at klage via et elektronisk klageskema. Klageskemaet skal blandt andet sikre en hurtigere sagsbehandling og øjeblikkelig guide klagere videre, som ombudsmanden ikke kan hjælpe.

Folketinget ændrer udlændingeloven, og ombudsmanden får til opgave at overvåge politiets eskort af udviste borgere.


2009

Ombudsmandens flagskib, årsberetningen, bliver lagt radikalt om. Fra at være et værk på knap 1.000 sider bliver den til en slank bog på under 100 sider med kroniklignende artikler skrevet af husets chefer. Bogen får en identisk broderversion på www.ombudsmanden.dk, hvor alle principielle sager også ligger.


2007

Regeringen udpeger Folketingets Ombudsmand til at udføre det arbejde, som FN’s OPCAT-protokol forudsætter, nemlig at kontrollere, at borgere i Danmark ikke bliver udsat for tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Kontrollen foregår som inspektioner af for eksempel fængsler.


2005

Institutionen fejrer 50 års jubilæum. Blandt andet med udgivelse af ”50 år, 50 sager”.


2000

Ombudsmanden udvider sit inspektionsområde til at omfatte inspektioner af handicaptilgængelighed i offentlige bygninger.


1997

Ombudsmanden får fuld adgang til at føre kontrol med amtskommuner og kommuner. Samtidig bliver ombudsmandens inspektioner af psykiatriske afdelinger og botilbud opprioriteret.


1995

Tamil-sagen afsluttes, da den tidligere justitsminister i Rigsretten bliver idømt fire måneders betinget fængsel. Sagen er fortsat den mest omtalte af ombudsmandens sager.


1993

Folketinget beder ombudsmanden følge udviklingen i ligebehandling af mennesker med handicap.


1990

Afdelingschef Jens Møller udnævnes til retschef (siden direktør) ved Folketingets Ombudsmand og dermed stedfortræder for ombudsmanden.


1988

Folketingets Ombudsmand gennemfører det første initiativ-projekt.


1987

Professor, dr. jur. Hans Gammeltoft-Hansen (1944-) vælges til ombudsmand. Hans Gammeltoft-Hansen tiltræder stillingen som ombudsmand, samtidig med at den nye forvaltningslov træder i kraft. I de følgende år vokser sagstallet og dermed også institutionen.


1982

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention inddrages for første gang i en kritik fra ombudsmanden.


1981

Afdelingschef i Justitsministeriet, dr. jur. Niels Eilschou Holm (1937-) vælges til ombudsmand.


1971

Kriminalforsorgsdirektør Lars Nordskov Nielsen (1924-2000) vælges til ombudsmand. Lars Nordskov Nielsen opprioriterer inspektioner af bl.a. fængsler og arresthuse, derudover er han med til at udvikle begrebet god forvaltningsskik.


1961

Ombudsmanden får begrænset mulighed for at kontrollere kommuner og amtskommuner. Kommunerne frygter, at ombudsmanden vil gribe ind i det lokale selvstyre, derfor bliver den enkelte kommunalbestyrelse (med nogle undtagelser) fritaget for ombudsmandens kontrol. (Begrænsningerne bliver ophævet fra 1. januar 1997)


1. april 1955

Loven om Folketingets Ombudsmand træder i kraft. Professor, dr. jur. Stephan Hurwitz indtager – som den første ombudsmand – sit kontor på Christiansborg. Embedet modtager den første måned 100 sager. Ombudsmandsinstitutionen i Danmark er den tredje af sin art i verden.

Hurwitz slår fast, at han ikke er ’den lille mands’ forsvarer. Enhver sag har to parter, en klager og en, der klages over, og begge parter har krav på ordentlig og fair behandling.


1953

Folketinget vedtager et forslag om en ombudsmandsinstitution, og ombudsmanden skrives ind i grundloven: ”Ved lov bestemmes, at Folketinget vælger en eller to personer, der ikke er medlemmer af Folketinget, til at have indseende med statens civile og militære forvaltning.” (Grundlovens § 55).


1936

De første konkrete tanker om, at parlamentet (Rigsdagen) bør vælge en ombudsmand – eller en Præsidiets juridiske Sekretær – tager form. Det er tanken, at denne ’juridiske sekretær’ både skal føre kontrol med forvaltningen og domstolene, som i Sverige.