Undervisning

Ombudsmandsinstitutionen tilbyder forskellige former for undervisning:

Grupper er velkomne på vores adresse på Gammeltorv, når vores øvrige opgaver gør det muligt. En af ombudsmandens juridiske medarbejdere vil præsentere ombudsmandsinstitutionen og dens arbejde i et oplæg, som typisk varer et par timer. Der er tid til spørgsmål.

Oplægget kan være relevant for studerende, skoleklasser eller andre med interesse for ombudsmanden. Det koster ikke noget.

Hvis du er interesseret i at besøge os og få en præsentation, er du velkommen til at ringe eller sende os en mail.

Flere af ombudsmandens medarbejdere underviser i forvaltningsret på universitetet og andre videregående uddannelser, er censorer ved eksamener på jurastudiet eller holder kurser om sagsbehandling.

En række jurister hos ombudsmanden har skrevet lærebøger eller artikler om forvaltningsret og andre juridiske emner.

Bogtitler og hele artikler