I begyndelsen af 2008 fik et dansk-thailandsk ægtepar afslag på familiesammenføring fordi den thailandske kvinde var under 24 år. Hun kunne derfor ikke være hos sin mand i Danmark, og i forsøget på at finde en udvej klagede parret til Integrationsministeriet over afslaget.
Parret fortalte at kvinden talte udmærket engelsk, og at hun var klar til at uddanne sig, blive au pair eller vælge noget helt tredje for at få en opholdstilladelse i Danmark. Derfor bad de ministeren om at komme med forslag til hvordan hun kunne opnå lovligt ophold i Danmark.
Kort efter sendte manden et brev til integrationsministeren.
”Det er vores håb at De vil se på vores sag og måske give os en mulighed for at vi igen kan bo sammen. Måske er der alternative løsninger, som vi ikke er bekendt med?”, skrev manden, der arbejdede i en grænsebutik på en færgerute mellem Danmark og et andet EU-land. Han forklarede også at parret overvejede at flytte til et andet EU-land.
Hvad parret ikke vidste, var at der muligvis var et alternativ: familiesammenføring efter EU-retten. Manden havde netop nævnt muligheden for at flytte til et andet EU-land, og desuden arbejdede han på en færgerute mellem Danmark og det pågældende EU-land. Men ministeriet nævnte ikke noget om EU-retten i sine svar til parret. I stedet beskrev ministeriet en række mindre realistiske muligheder som at have en indtægt på over 450.000 kr. om året eller den såkaldte jobkortordning som kan give udlændinge med konkret jobtilbud inden for bestemte fagområder opholdstilladelse.Selv om parret udtrykkeligt havde bedt Integrationsministeriet om vejledning om mulige løsninger, fik de ikke den vejledning som de havde krav på. Det slog ombudsmanden fast i det tidlige efterår 2008.
Vejledningssagen voksede
Ombudsmanden har ofte haft fokus på myndighedernes vejledning af borgerne. Får borgerne
ikke den rette vejledning, kan det betyde at de går glip af de rettigheder som loven giver dem. God vejledning skaber forudsigelighed. Og forudsigelighed er en væsentlig del af retssikkerheden. Det dansk-thailandske ægtepar fik ikke vejledning om mulighederne for at få familiesammenføring
efter EUretten, og de fik derfor ikke mulighed for at indrette sig så de eventuelt kunne gøre brug af de muligheder EU-retten giver.
Mens ægteparret fortsatte deres bestræbelser på at få opholdstilladelse, blev
familiesammenføring efter EU-retten et væsentligt emne i den offentlige debat. Især spørgsmålet om myndighedernes vejledning – eller mangel på samme. Det var bl.a. på den baggrund at ombudsmanden i sommeren 2008 tog initiativ til en større forvaltningsretlig undersøgelse af udlændingemyndighederne. En undersøgelse der hurtigt blev døbt vejledningssagen. Både den individuelle vejledning af den enkelte borger der henvender sig til myndigheden med spørgsmål, og den generelle vejledning – kaldet ”information” – over for den brede offentlighed blev nøje vurderet. Den 21. november 2008 kunne ombudsmanden sætte et foreløbigt punktum i sagen.
I en nyhed som samme dag blev lagt på ombudsmandens hjemmeside, www.ombudsmanden.
dk, udtalte Hans Gammeltoft-Hansen:
”Konklusionen er overordnet at myndighederne ikke har vejledt og informeret borgerne godt nok om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten. Det kritiserer jeg. Til gengæld har myndighederne gjort meget for at rette op på forholdene – ligesom de har meddelt mig at de fremover vil følge området nøje. Det er jeg naturligvis tilfreds med.”
Manglende hjælp på hjemmeside
I sin mere end 60 sider lange redegørelse om vejledningssagen fastslog ombudsmanden at en myndighed i et vist omfang er forpligtet til at informere borgerne om sin praksis. Det kan blandt andet ske via internettet, via pjecer eller via tv-udsendelser. Vælger myndigheden at kommunikere via sin hjemmeside, er den forpligtet til at sikre at oplysningerne er let tilgængelige, korrekte og tilstrækkelig detaljerede til at borgeren kan få et overblik over sin retsstilling og dermed sine muligheder.
Som et led i undersøgelsen gennemgik ombudsmanden indholdet af udlændingemyndighedernes hjemmeside, www.nyidanmark.dk, i perioden 2002-2008. Han slog efterfølgende fast at informationen på hjemmesiden på en række punkter havde været utilstrækkelig og derfor misvisende.
Et eksempel er oplysningerne om hvilke personer der kan få familiesammenføring efter EU-retten. Siden 18. juni 2003 har også børn haft mulighed for at få opholdstilladelse efter EU-retten. Men der skulle gå næsten 5 år før den oplysning kom på hjemmesiden. Og da det skete, var oplysningen placeret under overskriften ”ægtefællesammenføring til danske statsborgere efter EU-retten”.
Individuel vejledning heller ikke god nok
Når en borger enten mundtligt eller skriftligt kontakter en myndighed og stiller konkrete spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, er myndigheden forpligtet til at yde borgeren vejledning. Det følger direkte af forvaltningslovens § 7, stk. 1. En videregående pligt til at vejlede kan i øvrigt følge af almindelige retsgrundsætninger og god forvaltningsskik.
Myndigheden skal sikre at borgeren får orientering om regler og praksis, så borgeren får mulighed for at varetage sine interesser. I nogle tilfælde stilles der skærpede krav til myndighedens vejledning; f.eks. hvis reglerne er indviklede, eller hvis sagen kan få særligt indgribende konsekvenser for borgeren. Som et led i sin vejledning kan myndigheden udlevere en folder om myndighedens praksis eller henvise til en praksisbeskrivelse på internettet. Borgeren kan dog ikke forlange at få en bindende forhåndsbesked om hvorvidt han eller hun eksempelvis kan forvente at få tilladelse til familiesammenføring.
Ombudsmanden havde i sagens natur ikke mulighed for at vurdere de utallige mundtlige og skriftlige svar der i det daglige bliver givet til de mange borgere der henvender sig til udlændingemyndighederne.
Han kunne dog konstatere at ministeriet ikke havde opfyldt sin vejledningspligt over for det dansk-thailandske par; en udtrykkelig besked om at parret på hjemmesiden kunne læse mere om praksis for familiesammenføring efter EUretten, eventuelt suppleret med en gengivelse af praksis i hovedtræk, ville efter ombudsmandens opfattelse ellers have været nok til at vejledningspligten var
overholdt. Det samme var i øvrigt tilfældet for et dansk-costaricansk par som havde fortalt om deres – på flere punkter tilsvarende – sag i medierne.
Ombudsmanden kom også ind på fire offentliggjorte båndede telefonsamtaler mellem journalister fra Berlingske Tidende og medarbejdere i Udlændingeservice. I to af samtalerne blev EU-reglerne omtalt som ”omgåelse af nationale regler” og som ”et hul i loven”. Udlændingemyndighederne anså det selv for ”særdeles beklageligt” at der var givet forkerte oplysninger, og at medarbejderne havde afvist at yde vejledning. Det var ombudsmanden enig i.
Vejledningssagen er offentliggjort i Folketingets Ombudsmands beretning for 2008, s. 238 ff.
Ombudsmanden følger fortsat med
Der er ingen tvivl om at hele vejledningssagen har øget udlændingemyndighedernes fokus på at vejlede korrekt om EU-reglerne.
Både Integrationsministeriet og Udlændingeservice oprettede i efteråret 2008 særlige EU-enheder der overvåger området for familiesammenføring efter EU-retten. Formålet er bl.a. at sikre at eventuelle praksisændringer gennemføres og offentliggøres inden for den kortest mulige tid efter at der er kommet en ny dom, og at medarbejderne er opmærksomme på EU-reglerne.
Den generelle information der stilles til rådighed på myndighedernes hjemmeside, blev – ligeledes i efteråret 2008 – gennemgribende ændret sådan at der nu er en udførlig beskrivelse af muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten. Ministeriet har i den forbindelse lovet at det løbende vil gennemgå og ajourføre informationen på hjemmesiden.
Vejledningssagen og måske især sagen om det dansk-thailandske ægtepar var også årsag til at ministeriet udarbejdede nye standardbreve til brug for skriftlig besvarelse af spørgsmål om familiesammenføring efter EU-retten. Endelig søgte Udlændingeservice med lanceringen af en såkaldt ”grundlov for telefonvejledning” at styrke den telefoniske vejledning af borgerne.
Meget har således ændret sig siden det dansk-thailandske par forgæves bad om vejledning. Men ombudsmanden har alligevel fulgt udviklingen på dette meget vigtige område. Ombudsmanden er således løbende blevet orienteret om udviklingen i praksis for familiesammenføring efter EU-retten og om de tiltag der er blevet iværksat på vejledningssiden siden 2008. Ombudsmanden har senest bedt om at blive orienteret om udviklingen i praksis ultimo 2010.
Kirsten Talevski, kontorchef
FOB 2009