Et byråd besluttede at udvide et område hvor kommunen mod betaling stod for renholdelse og vintervedligeholdelse af vejarealer. Beslutningen blev truffet på grundlag af materiale som kommunens forvaltning havde frembragt. I dette materiale var det område som beslutningen omfattede, angivet på to måder som stred mod hinanden. Byrådets afgørelse blev senere udmøntet af forvaltningen i afgørelser som blev meddelt de berørte grundejere, herunder en ejerforening. Ejerforeningen klagede til Vejdirektoratet da den mente at byrådets afgørelse ikke omfattede den gade hvor ejerforeningens ejendom lå, og at afgørelsen forudsatte en forudgående forhandling med de berørte grundejere. Vejdirektoratet ændrede ikke kommunens afgørelse, men gjorde opmærksom på at kommunen burde havde orienteret ejerforeningen inden afgørelsen blev truffet. Over for ombudsmanden udtalte Vejdirektoratet at kommunen burde have partshørt ejerforeningen, men at denne fejl var repareret i forbindelse med behandlingen af klagesagen.

Ombudsmanden udtalte at byrådets afgørelse omfattede ejerforeningens ejendom, og at den ikke forudsatte en forudgående forhandling med de berørte grundejere. Ombudsmanden kritiserede dog at kommunen inden byrådsmødet havde frembragt et materiale som kunne give anledning til tvivl om indholdet af afgørelsen. Desuden kritiserede ombudsmanden at Vejdirektoratet ikke mere udtrykkeligt havde taget stilling til ejerforeningens klagepunkter. Ombudsmanden var enig i at kommunen burde have foretaget partshøring, men mente ikke at der var sket reparation af denne fejl.
(J.nr. 2006-2045-516).

En forening klagede over at Trafikministeriet i to sager vedrørende Hillerød-motorvejens forlængelse ikke havde tillagt foreningen status som part i forvaltningslovens forstand.

I den ene sag fastlagde Trafikministeriet efter hvilke regler de egentlige ekspropriationsforrretninger skulle finde sted. Denne beslutning var af processuel karakter og ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden kunne allerede af den grund ikke kritisere at ministeriet ikke havde tillagt foreningen partsstatus i sagen.

I den anden sag havde Trafikministeriet udstedt en ekspropriationsbemyndigelse. En sådan beslutning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Det gav dog ikke ombudsmanden anledning til kritik at ministeriet ikke havde anset foreningen for part i forvaltningslovens forstand i denne sag. Ombudsmanden henviste dels til at foreningen i sine henvendelser til ministeriet fremstod som repræsentant for medlemmernes almindelige og generelle modstand mod projektet til Hillerød-motorvejens forlængelse, dels til at ministeriet ikke i forbindelse med sin afgørelse skulle foretage en nærmere prøvelse af projektgrundlaget i forhold til de foreningsmedlemmer som var individuelt berørt af projektet. (J.nr. 1995-674-501).