En skatteyder, som var førtidspensionist, og som samtidig drev en hobbyvirksomhed med at spille musik, klagede til ombudsmanden over at han havde fået afslag på aktindsigt i en skattekontrolsag der var rejst mod ham. Skattekontrolsagen var startet bl.a. som følge af at skatteforvaltningen i den kommune hvor skatteyderen var bosat, havde modtaget en række anmeldelser fra en bestemt navngiven person om omfanget af skatteyderens aktiviteter som musiker.

Skatteyderen blev af kommunens skatteforvaltning indkaldt til et møde om hans skatteansættelser for 3 givne år og blev samtidig bedt om at komme med en række forskellige oplysninger til skatteforvaltningen. Skatteyderen fik ikke oplysning om anmeldelserne.

Skatteyderen anmodede inden mødet om aktindsigt i det materiale som sagen byggede på. Kommunen gav afslag på aktindsigt. Hensynet til ikke at forspilde kontrollens formål gjorde efter kommunens opfattelse at han ikke på daværende tidspunkt havde ret til aktindsigt i skatteforvaltningens kontroloplysninger. Kommunen understregede senere at skatteyderen naturligvis ville få aktindsigt i skatteforvaltningens kontroloplysninger når han havde indsendt det fornødne materiale og skatteforvaltningen havde afsluttet den revisionsmæssige gennemgang.

Skatteyderen klagede til told- og skatteregionen som stadfæstede afslaget på aktindsigt. Først i forbindelse med regionens afslag kom det frem at der var anmeldelser.

Ombudsmanden udtalte at der efter hans opfattelse ikke forelå sådanne hensyn som kunne begrunde at skatteyderen ikke straks skulle have aktindsigt i sagen. Det gjaldt både oplysningerne om at der var anmeldelser, oplysningerne om anmelderens navn, indholdet af anmeldelserne og øvrige dokumenter med oplysninger om hans indtægter som musiker. Ombudsmanden kritiserede således at told- og skatteregionen havde stadfæstet kommunens afslag på aktindsigt.

Ombudsmanden udtalte desuden at kommunens begrundelse for afgørelsen om afslag på aktindsigt ikke opfyldte kravene i forvaltningsloven. Kommunen burde i begrundelsen for afgørelsen have angivet hvilke typer dokumenter og oplysninger der var tale om at undtage. Told- og skatteregionen burde have påtalt at kommunens begrundelse var utilstrækkelig.

Endelig udtalte ombudsmanden at det havde været bedst stemmende med principperne i forvaltningslovens § 11, § 16, stk. 4, og § 21 og med god forvaltningsskik at kommunen havde ventet med at kræve oplysninger fra skatteyderen indtil spørgsmålet om aktindsigt var afklaret. (J.nr. 2002-2695-201).

A klagede over den tid der indtil da var gået med Landsskatterettens (LSR's) og en told- og skatteregions (TSR's) behandling af sager om indkomstansættelser, der havde sammenhæng med en skattestraffesag. A klagede endvidere over at hun ikke havde fået svar på en anmodning om aktindsigt i skattestraffesagen, og over at hun ville komme til at betale et betydeligt beløb i morarenter på grund af skattemyndighedernes langvarige behandling af sagen.

Ombudsmanden kritiserede at LSR ikke havde underrettet A om, at sagens behandling trak ud, på det tidspunkt da det måtte stå klart for retten, at den bebudede (længste) sagsbehandlingstid ikke kunne overholdes, samt at LSR var 1 år og 4 måneder om at træffe beslutning om, at sagen om indkomstansættelserne skulle stilles i bero på udfaldet af skattestraffesagen.

Ombudsmanden kritiserede endvidere at TSR indtil da havde været ca. 14 måneder om at træffe afgørelsen om eventuelt at rejse tiltale i skattestraffesagen, og at regionen først efter at klagen var indgivet til ombudsmanden, underrettede A om, at der verserede en skattestraffesag. Ombudsmanden kritiserede videre TSR for ikke at have orienteret A om at sagens behandling trak ud. Endelig kritiserede ombudsmanden TSR for ikke straks ved modtagelsen af A's anmodning om aktindsigt at have taget stilling til den.

Ombudsmanden henviste A til at ansøge om hel eller delvis eftergivelse af eventuelt pålagte morarenter med henvisning til den måde som sagen havde været behandlet på. (J. nr. 1994-830-200).