Ved en kendelse fandt Landsskatteretten, at A's regnskabsmateriale var uegnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af hans skattepligtige indkomst, og at ansættelsen med rette var foretaget skønsmæssigt.

Ombudsmanden udtalte, at det ikke gav ham anledning til bemærkninger, at Landsskatteretten og de underliggende skattemyndigheder havde ansat A's indkomst skønsmæssigt. Ombudsmanden kritiserede imidlertid myndighedernes begrundelse for den skønsmæssige ansættelse.

Ombudsmanden udtalte endvidere, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt og således efter en konkret vurdering af skatteyderens og dennes families forbrug. En sådan konkret vurdering fremgik ikke af skatterådets begrundelse, hvilken Landsskatteretten ikke sås at have taget stilling til ved sin kendelse.

Ombudsmanden henstillede til Landsskatteretten at genoptage sagen med henblik på at meddele A en fornyet afgørelse med en fyldestgørende begrundelse, herunder en stillingtagen til den af skatterådet afgivne begrundelse. (J. nr. 1990-317-223).