Justitsministeriet (JMT) afslog en ansøgning fra A om tilladelse til at anke en byretsdom til landsretten. Ministeriet havde i sin første afgørelse alene begrundet afslaget med, at sagen ikke var af principiel karakter, jf. retsplejelovens § 962, stk. 3, første led. I en senere afgørelse tog ministeriet udtrykkeligt stilling til retsplejelovens § 962, stk. 3, andet led, men fastholdt den oprindelige afgørelse.

Ombudsmanden udtalte, at begrundelsen i JMT's første afgørelse måtte efterlade det indtryk, at afslaget blev meddelt, fordi sagen ikke angik et principielt forhold. Begrundelsen var efter Ombudsmandens opfattelse utilstrækkelig og misvisende. Ombudsmanden udtalte endvidere, at bestemmelsen i RPL § 962, stk. 3, efter forarbejderne til bestemmelsen må forstås således, at JMT skal meddele tilladelse til anke til 2. instans, medmindre det må antages, at en anke åbenbart ikke vil kunne føre til et for den tiltalte gunstigt resultat.

Ombudsmanden henstillede til JMT at tage sagen op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1990-245-68).

En ansøgning om fri proces under anke nåede ikke at blive færdigbehandlet af Civilretsdirektoratet (CD) inden ankefristens udløb. Da dommen ikke var anket, betingede CD videre behandling af fri proces-ansøgningen af, at der blev truffet afgørelse om at give oprejsningsbevilling. CD afslog herefter oprejsningsbevilling og fandt under henvisning hertil ikke anledning til realitetsbehandling af fri proces-ansøgningen.

A klagede til ombudsmanden. Ombudsmanden tilkendegav, at CD's fremgangsmåde ikke var i overensstemmelse med bemærkningerne til tidligere fremsatte lovforslag om overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om procesbevillinger fra administrationen til domstolene.

CD meddelte senere, at direktoratet havde taget ombudsmandens synspunkter til efterretning og havde taget fri proces-sagen under realitetsbehandling.   (J. nr. 1990-1182-68).