En skatteyder blev pålagt et skattetillæg på 3.000 kr. for at have indgivet sin selvangivelse for sent. Skatteyderen udtog stævning mod skattevæsenet og ansøgte i den forbindelse om fri proces.

Statsamtet afviste ansøgningen med den begrundelse at skatteyderen ikke havde rimelig grund til at føre proces idet sagens genstand – set i forhold til de mulige sagsomkostninger – måtte anses for bagatelagtig. Først havde statsamtet anmodet skatteyderen om at indsende dokumentation for sine indtægtsforhold de foregående tre måneder. Afslaget på fri proces blev imidlertid udelukkende truffet med henvisning til kravets størrelse. Civilstyrelsen stadfæstede senere statsamtets afgørelse.

Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere at myndighederne havde givet skatteyderen afslag på fri proces med henvisning til at sagens genstand måtte anses for bagatelagtig.

Ombudsmanden mente derimod det var beklageligt at statsamtet indhentede supplerende oplysninger om skatteyderens indkomstforhold, da det på baggrund af de oplysninger som allerede fandtes i sagen, måtte have stået statsamtet klart at ansøgningen ikke kunne imødekommes. Ombudsmanden mente endvidere at det var beklageligt at Civilstyrelsen ikke havde påtalt forholdet.

(J.nr. 2004-3295-630)

Lederen af en musikskole gav en lærer en advarsel fordi hun var udeblevet fra en julekoncert. Advarslen blev givet under et møde, men efter mødet opstod der uenighed mellem lederen og læreren om referatet af mødet. Læreren ville kun underskrive referatet med bemærkninger som lederen ikke ville acceptere. Lederen bad læreren om skriftligt at anerkende og acceptere advarslen, og da det ikke skete, blev læreren afskediget.

Ombudsmanden udtalte at det var berettiget at læreren havde fået en advarsel. Ombudsmanden udtalte desuden at der ikke er grundlag for at antage at en ansat som har fået en advarsel af sin arbejdsgiver, har pligt til at meddele arbejdsgiveren at han eller hun anerkender og accepterer advarslen. Den ansatte har heller ikke pligt til at underskrive referatet af et tjenstligt møde hvor advarslen blev meddelt den ansatte. Afskedigelsen var derfor uberettiget. Desuden havde musikskolen ikke på alle punkter fulgt reglerne om partshøring og begrundelse. Ombudsmanden henstillede at musikskolen genoptog sagen.

Musikskolen genoptog sagen og tog ombudsmandens redegørelse til efterretning. Læreren bad ombudsmanden om at henstille til Civilstyrelsen at hun fik fri proces til en sag mod musikskolen, men det besluttede ombudsmanden ikke at gøre.
(J.nr. 2006-4201-813).

Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen.

Et statsamt afslog en advokats ansøgning om fri proces til at anlægge erstatningssøgsmål mod to personer der i 1984 var blevet dømt for ulovlig tvang og vold mod advokatens klient. Advokaten klagede over afgørelsen til Civilretsdirektoratet. Direktoratet tiltrådte afgørelsen med den begrundelse at advokatens klient ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort at han kunne føre det bevis der var nødvendigt for at gennemføre kravet. I en uddybende begrundelse for afgørelsen henviste Civilretsdirektoratet til at klienten efter direktoratets vurdering havde udvist rettighedsfortabende passivitet, og at han ikke i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort kravets størrelse.

Ombudsmanden bad - under henvisning til at tre personer var dømt for overfaldet - Civilretsdirektoratet om en nærmere redegørelse for direktoratets vurdering af den eventuelle udviste passivitet, og for hvordan advokatens oplysninger om at hans klient af helbredsmæssige årsager havde været afskåret fra på et tidligere tidspunkt at varetage sine interesser, var indgået i direktoratets vurdering af passivitetsspørgsmålet.

Civilretsdirektoratet blev samtidig bedt om at oplyse hvilke undersøgelser direktoratet havde foretaget til belysning af baggrunden for at der ikke blev taget stilling til erstatningsspørgsmålet under rettens behandling af straffesagen.

Civilretsdirektoratet meddelte herefter at direktoratet efter en fornyet gennemgang af sagen havde fundet at der burde meddeles advokatens klient fri proces. (J.nr. 1996-413-630).

En ansøgning om fri proces under anke nåede ikke at blive færdigbehandlet af Civilretsdirektoratet (CD) inden ankefristens udløb. Da dommen ikke var anket, betingede CD videre behandling af fri proces-ansøgningen af, at der blev truffet afgørelse om at give oprejsningsbevilling. CD afslog herefter oprejsningsbevilling og fandt under henvisning hertil ikke anledning til realitetsbehandling af fri proces-ansøgningen.

A klagede til ombudsmanden. Ombudsmanden tilkendegav, at CD's fremgangsmåde ikke var i overensstemmelse med bemærkningerne til tidligere fremsatte lovforslag om overflytning af kompetencen til at træffe afgørelser om procesbevillinger fra administrationen til domstolene.

CD meddelte senere, at direktoratet havde taget ombudsmandens synspunkter til efterretning og havde taget fri proces-sagen under realitetsbehandling.   (J. nr. 1990-1182-68).

Civilretsdirektoratet (CD) stadfæstede i en konkret sag et statsamts (S's) afslag på ansøgning om fri proces til sagsanlæg mod et socialt ankenævn. Da statsamtmanden samtidig er formand for det sociale ankenævn (amtsankenævnet), henledte ombudsmanden CD's og S's opmærksomhed på det særlige spørgsmål om myndighedsinhabilitet, som sagen rejste.

S og CD oplyste i anledning heraf, at man efterfølgende var blevet opmærksom på spørgsmålet og var enige i, at der forelå inhabilitet. CD ville orientere om det generelle problem på et kommende møde med statsamterne.

Ombudsmanden tog CD's oplysninger til efterretning, idet han anså det for kritisabelt, at myndighederne først efterfølgende var blevet opmærksomme på inhabilitetsproblemet. (J. nr. 1992-1882-630).

En person klagede over at han - som sagsøgt - ikke var blevet hørt inden der blev meddelt fri proces til sagsøgeren. Klageren henviste bl.a. til at der var tale om en for ham bebyrdende afgørelse.

Ombudsmanden udtalte at en mulig pligt til inden afgørelse træffes, at høre den påtænkte sagsøgte kunne udspringe af to forhold: enten at den sagsøgte måtte anses for part i forvaltningslovens forstand eller at der var behov for at opnå et forsvarligt oplysningsgrundlag i sagen.

Ombudsmanden mente ikke at der var grundlag for kritisere myndighedernes faste praksis hvorefter normalt kun ansøgeren anses for part i sager om fri proces.

Der var i den konkrete sag heller ikke grundlag for at kritisere at klageren ikke blev hørt med henblik på yderligere sagsoplysning. (J.nr. 1996-2667-630).

En husejer klagede over at en statsforvaltning ikke havde svaret på en ansøgning om fritagelse for at betale omkostninger ved en skelforretning. Ansøgningen var indgivet i september 2006 til det daværende statsamt.

Statsforvaltningen overtog sagen den 1. januar 2007 i forbindelse med kommunalreformen. Ansøgeren rykkede flere gange for svar, men først efter at ombudsmanden i december 2007 gik ind i sagen, traf statsforvaltningen afgørelse. Sagen havde fejlagtigt været henlagt på arkiv.

Ombudsmanden udtalte at behandlingen af sagen havde været meget kritisabel. Sagens overgang fra statsamtet til statsforvaltningen burde have været sket på en sådan måde at sagen var blevet opfanget i erindringssystemet. Desuden burde statsforvaltningen ikke have udtalt sig til ansøgeren om sagens stade uden at undersøge dette nærmere. Herudover blandede statsforvaltningen sagen sammen med en anden sag. Ombudsmanden karakteriserede sagsbehandlingen som både lemfældig og sjusket.

Endvidere burde statsforvaltningen have svaret på ansøgerens rykker, og rykkeren burde have givet anledning til at sagen blev eftersøgt. Endelig kritiserede ombudsmanden at statsforvaltningens udtalelser til ham var mangelfulde.
(J.nr. 2007-4138-100).

Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen.