• A

  • Afgifter (3)
  • Aftaler (se tillige de enkelte aftaletyper) (9)
  • Almindelige emner (60)
  • Ansættelses- og arbejdsret (97)
  • Arveret (4)
  • B

  • Boligformer (se også Leje af fast ejendom) (9)
  • D

  • Dødsboskifte (0)
  • E

  • Ejendomsret (se også Landbrug m.v., Selskabsret, Statsforfatningsret, Tinglysning m.v.) (2)
  • Entrepriseret (3)
  • Erhvervsret (se også Markedsret) (3)
  • Erstatning uden for kontraktforhold (20)
  • EU-ret (4)
  • F

  • Familieret (30)
  • Fogedret (4)
  • Forsikring (0)
  • » Forvaltningsret (2556)
    • Almindelige emner (2099)
    • Andre spørgsmål (1)
    • » Enkelte forvaltningsområder (434)
      • » Andre forvaltningsområder (102)
        • Arbejdsformidling og arbejdsmarkedsuddannelser, se også Forvaltningsret 26.5 (9)
        • Erhvervsstøtte, se også Landbrug m.v. 2 (3)
        • Kirken og kirkelige forhold (13)
        • Politi (15)
        • Særlige forvaltningsområder (8)
        • Totalforsvar (3)
        • Udenrigsforhold og udviklingsbistand, se også EU-ret 1 og International ret 1 (5)
        • » Udlændinge (46)
          • Andre spørgsmål (0)
          • Opholds- og arbejdstilladelse (34)
          • » Udlevering og udvisning (6) [Vis sagsresuméer]
            • Afgørelse om indkvartering i asylcenter for udlænding udvist ved dom. Ikke fornøden hjemmel

              En udvist udlænding havde gennem mere end to år boet hos sin hustru. Udlændingestyrelsen traf afgørelse om at han skulle tage ophold i Center Sandholm. Det skete efter en ændring af udlændingeloven hvorefter bestemmelser om at udlændinge med såkaldt tålt ophold skulle tage ophold i Center Sandholm, også skulle gælde for udlændinge udvist ved dom.

              Udlændingens advokat klagede til ombudsmanden over Udlændingestyrelsens afgørelse.

              Ombudsmanden udtalte at Udlændingestyrelsens afgørelse savnede fornøden hjemmel. For at en myndighed kan træffe afgørelse af en så indgribende karakter, kræves en forholdsvis klar hjemmel. En sådan klar hjemmel var der efter ombudsmandens mening ikke.

              Ombudsmanden henstillede til Udlændingestyrelsen at genoptage sagen og træffe en ny afgørelse.

              Den 2. marts 2005 modtog jeg kopi af Udlændingestyrelsens afgørelse i sagen af 9. november 2004. Ved afgørelsen bestemte Udlændingestyrelsen at udlændingen med tilladelse fra styrelsen kunne genindlogere sig hos sin hustru. (J.nr. 2004-2600-649).

            • Myndighedsinhabilitet. Udleveringsbeslutning. Tredje instansbevilling

              Justitsministeriets Politikontor traf beslutning om at en person skulle udleveres til Luxembourg med henblik på retsforfølgning for overtrædelse af Luxembourgs narkotikalovgivning. Den beskikkede forsvarer indbragte udleveringsbeslutningen for Københavns Byret der afsagde kendelse hvorefter udleveringsbeslutningen blev anset for lovlig. Forsvareren kærede byrettens kendelse til Østre Landsret der stadfæstede kendelsen. Forsvareren ansøgte herefter Justitsministeriet om tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse. Justitsministeriets Politikontor afslog ansøgningen.

              Justitsministeriet anførte i en udtalelse til ombudsmanden at ministeriet ikke havde fundet det nødvendigt at tage endelig stilling til spørgsmålet om myndighedsinhabilitet da der ikke var mulighed for substitution

              Ombudsmanden kritiserede at Justitsministeriet ikke havde afklaret spørgsmålet om eventuel myndighedsinhabilitet. Ombudsmanden udtalte videre at Justitsministeriet som myndighed var inhabil til at træffe afgørelse om ansøgningen om tilladelse til kære af Østre Landsrets kendelse.

              Ombudsmanden fandt det kritisabelt at ministeriet lod det samme kontor træffe afgørelse både i spørgsmålet om udleveringen og i spørgsmålet om tilladelse til kære af Østre Landsrets kendelse. Det havde været ønskeligt om ministeriet - inden ministeriet afviste at genoptage forsvarerens ansøgning om kæretilladelse - havde forelagt sagen for Procesbevillingsnævnet med henblik på at nævnet kunne tage stilling til om nævnet anså sig beføjet til at træffe afgørelse i sagen, eller subsidiært afgive en vejledende udtalelse, uanset at sagen efter ikrafttræd

              Justitsministeriets Politikontor traf beslutning om at en person skulle udleveres til Luxembourg med henblik på retsforfølgning for overtrædelse af Luxembourgs narkotikalovgivning. Den beskikkede forsvarer indbragte udleveringsbeslutningen for Københavns Byret der afsagde kendelse hvorefter udleveringsbeslutningen blev anset for lovlig. Forsvareren kærede byrettens kendelse til Østre Landsret der stadfæstede kendelsen. Forsvareren ansøgte herefter Justitsministeriet om tilladelse til at kære Østre Landsrets kendelse. Justitsministeriets Politikontor afslog ansøgningen.

              Justitsministeriet anførte i en udtalelse til ombudsmanden at ministeriet ikke havde fundet det nødvendigt at tage endelig stilling til spørgsmålet om myndighedsinhabilitet da der ikke var mulighed for substitution

              Ombudsmanden kritiserede at Justitsministeriet ikke havde afklaret spørgsmålet om eventuel myndighedsinhabilitet. Ombudsmanden udtalte videre at Justitsministeriet som myndighed var inhabil til at træffe afgørelse om ansøgningen om tilladelse til kære af Østre Landsrets kendelse.

              Ombudsmanden fandt det kritisabelt at ministeriet lod det samme kontor træffe afgørelse både i spørgsmålet om udleveringen og i spørgsmålet om tilladelse til kære af Østre Landsrets kendelse. Det havde været ønskeligt om ministeriet - inden ministeriet afviste at genoptage forsvarerens ansøgning om kæretilladelse - havde forelagt sagen for Procesbevillingsnævnet med henblik på at nævnet kunne tage stilling til om nævnet anså sig beføjet til at træffe afgørelse i sagen, eller subsidiært afgive en vejledende udtalelse, uanset at sagen efter ikrafttrædelsesbestemmelsen i loven om oprettelse af Procesbevillingsnævnet skulle behandles af ministeriet. Ombudsmanden udtalte endelig at ministeriets begrundelse (der var en standardbegrundelse) for afgørelsen var mangelfuld henset til den foreliggende inhabilitet. (J.nr. 1996-172-637).

            • Partshøring i forbindelse med afgørelse om en udlændings udvisning. Tvangsmæssig udsendelse før endelig afgørelse om opsættende virkning af klage forelå
              En advokat klagede på vegne af en udlænding over Indenrigsministeriets afgørelse om at udvise udlændingen med indrejseforbud på grund af ulovligt ophold i Danmark. Endvidere klagede advokaten over myndighedernes afgørelse om ikke at give klagen opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

              Ombudsmanden kunne ikke kritisere Indenrigsministeriets afgørelse om udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 5, jf. § 32, stk. 1, eller Indenrigsministeriets beslutning om ikke at tillægge klagen opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33. Derimod mente ombudsmanden det var kritisabelt, at udlændingen blev udsendt ved politiets foranstaltning to dage før ministeriet traf endelig afgørelse om, at klagen ikke skulle have opsættende virkning. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på at Direktoratet for Udlændinge havde meddelt advokaten, at sagen var sendt til Indenrigsministeriet, der ville tage stilling til spørgsmålet om opsættende virkning. Advokaten var derfor bragt i en berettiget forventning om at hans klient ikke ville blive udsendt inden Indenrigsministeriet havde truffet afgørelse.

              Under Direktoratet for Udlændinges behandling af sagen blev udlændingen ikke gjort bekendt med de forklaringer en kommunalt ansat havde afgivet til politirapporten i sagen. Partshøring kunne efter Indenrigsministeriets opfattelse undlades i medfør af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 3, hvorefter væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser kan tale imod en sags udsættelse på grund af partshøring. Ombudsmanden fandt under henvisning til udlændingelovens § 33, stk. 1 og 3, ikke anledning til at kritisere Indenrigsministeriets opfattelse. Efter ombudsmandens opfattelse måtte der dog i hver enkelt sag ske en konkret og individuel afvejning af hensynet til en særlig hurtig sagsbehandling over for partens interesse i at have indflydelse på sagens gang. Ombudsmanden kritiserede at der ikke i denne sag var sket en sådan konkret og individuel afvejning. (J. nr. 1994-2611-643).

            • Udlændingemyndighedernes pålæg af foranstaltninger
              En jugoslavisk statsborger fik afslag på en ansøgning om opholdstilladelse. Hvis han ikke rejste frivilligt, ville han blive sendt ud ved politiets foranstaltning.

              Manden ønskede ikke at rejse ud af landet, og han der var indlogeret i Tårnby - blev pålagt meldepligt hver dag i Sandholmlejren. Dette betød en daglig transporttid på 3-4 timer. Herudover blev der truffet beslutning om at han indtil videre ikke skulle have udbetalt kost-, tøj- og lommepenge og ikke længere fik adgang til frivillig aktivering og undervisning (motivationsfremmende foranstaltninger).

              Ombudsmanden var enig i at meldepligten havde hjemmel i udlændingeloven. Men vurderingen af om og under hvilke former meldepligten skal pålægges, er ikke fri. Myndighederne er bl.a efter proportionalitetsprincippet forpligtet til ikke at påføre borgerne større byrder, end formålet tilsiger. Ombudsmanden kunne ikke lægge til grund at myndighederne havde overvejet om det var muligt at administrere meldepligten på en måde der var mindre indgribende.

              Afgørelsen om at manden ikke skulle have kost-, tøj- og lommepenge, kunne ombudsmanden derimod ikke kritisere.

              Ombudsmanden, Indenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen var herudover enige om at der ikke var hjemmel i udlændingeloven til at nægte manden adgang til at deltage i frivillig aktivering og undervisning. (J.nr. 1998-3456-649).

            • Udvisning efter udlændingelovens § 25, stk. 1, på grund af prostitution. Begrundelse.
              En brasiliansk statsborger, A, klagede over, at Justitsministeriet (JMT) stadfæstede Direktoratet for Udlændinges (DFU) beslutning om udvisning af A efter udlændingelovens § 25, stk. 1. Afgørelsen var begrundet med, at A udøvede prostitution. A blev under opholdet i Danmark ikke meddelt advarsel for overtrædelse af politivedtægten eller meddelt pålæg af politiet i medfør af straffelovens § 199, stk. 1, ligesom A ikke modtog nogen tilkendegivelse fra DFU om, at fortsat prostitution ville medføre udvisning, som det var sædvanlig praksis i sådanne sager. DFU begrundede efterfølgende fravigelsen med den professionelle karakter, som den ulovlige næring havde haft.

              Ombudsmanden fandt, at baggrunden for udvisningsbestemmelsen i udlændingelovens § 25, stk. 1, i væsentligt omfang måtte søges i ordensmæssige hensyn, og at udvisning på grund af prostitution måtte forudsætte, at udlændingen umiddelbart før udvisningsbeslutningen har udøvet og/eller må antages i fremtiden at ville udøve prostitution. Efter bestemmelsens forarbejder fandt ombudsmanden, at det i almindelighed måtte antages at være en betingelse, at udlændingen allerede er meddelt en advarsel i anledning af prostitutionsudøvelsen, og at udlændingen derefter har fortsat prostitutionsudøvelsen. A var i den konkrete sag ophørt med at udøve prostitution ca. 1 måned før DFU's afgørelse, og der var ikke holdepunkter for at antage, at A ville genoptage udøvelsen. På baggrund af dette, sammenholdt med at der ikke var meddelt advarsel, og at der ikke var anført vægtige grunde, der kunne begrunde en fravigelse af sædvanlig praksis, fandt ombudsmanden, at der ikke burde ske udvisning efter udlændingelovens § 25, stk. 1, og henstillede til JMT, at udvisningen blev ophævet.

              Ombudsmanden kritiserede, at en beskrivelse af administrativ praksis og en begrundelse for den skete afvigelse af denne praksis ikke havde været omtalt i begrundelsen for de meddelte afgørelser, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 1. (J. nr. 1991-1602-613).

            • Udvisning på grund af ulovligt ophold

              En kvinde klagede over at Indenrigsministeriet havde stadfæstet Direktoratet for Udlændinges afgørelse om at udvise hende på grund af ulovligt ophold. Direktoratet henviste til at kvinden havde opholdt sig ulovligt i landet i omtrent fire måneder.

              Kvinden havde søgt om opholdstilladelse på grund af forventet indgåelse af ægteskab, hvilket også senere var sket. Da statsamtet havde anmodet om yderligere dokumentation for at kvinden var blevet skilt i sit hjemland, havde Direktoratet for Udlændinge forlænget fristen for udrejse med en måned.

              Ombudsmanden udtalte på baggrund af direktoratets egen beskrivelse af sagsforløbet at længden af det ulovlige ophold måtte beregnes for tiden indtil ægteskabet indgås, og ansøgeren havde således alene opholdt sig ulovligt i landet tre en halv måned.

              Ombudsmanden udtalte endvidere at udgangspunktet er, at ansøgeren selv bærer risikoen for at det varer så længe at fremskaffe dokumentation at en administrativt fastsat tidsfrist for opholdstilladelse udløber. Ombudsmanden mente imidlertid at det faktum at forsinkelsen i sagen i hvert fald delvist skyldtes statsamtets lange sagsbehandlingstid, var en særlig formildende eller undskyldende grund for varigheden af det ulovlige ophold. Ombudsmanden henstillede at ministeriet genoptog sagen. (J.nr. 1996-131-649).

      • Andre tilskud til personer, se også Forvaltningsret 2.5 (61)
      • Kultur (4)
      • Offentlig forsyningsvirksomhed (1)
      • Personaleadministration, se også Ansættelses- og arbejdsret (60)
      • Socialvæsen (128)
      • Sundhedsvæsen, læger og sygehuse (33)
      • Undervisning og forskning (herunder skoler) (45)
    • Kommunale forhold (22)
  • Færdselsret (7)
  • Færøerne og Grønland (2)
  • I

  • Immaterialret (4)
  • International ret (5)
  • K

  • Kaution og garanti (0)
  • Konkurs- og anden insolvensret (1)
  • Køb (0)
  • L

  • Landbrug m.v. (Om skel, matrikulære forhold, inddæmning, kystforhold, diger og søer, se også Ejendomsret og Miljøret) (11)
  • Leje af fast ejendom (4)
  • Leje, brugsret og forvaring vedrørende løsøre (0)
  • M

  • Markedsret (se også Erhvervsret) (3)
  • Menneskerettigheder (0)
  • Miljøret (se også Landbrug m.v., Veje og vand) (38)
  • P

  • Pant og tilbageholdsret (se også Tinglysning, Pengevæsen m.v., Fogedret 4) (1)
  • Pengevæsen m.v. (24)
  • Personspørgsmål (10)
  • Presse og radio (Ophavsret, se Immaterialret 1) (13)
  • R

  • Retspleje (29)
  • S

  • Selskabsret (6)
  • Skatter (se også Afgifter) (40)
  • Statsforfatningsret (49)
  • Strafferet (40)
  • Søfart (se også Transport og kommunikation) (1)
  • T

  • Tinglysning (0)
  • Transport og kommunikation (se Søfart) (7)
  • V

  • Veje og vand (13)