Strukturdirektoratet fik gennem et revisionsselskab foretaget en gennemgang af en sag om tilskud til en privat virksomheds gennemførelse af et økologisk udviklingsprojekt. Udarbejdelsen af revisionsrapporten blev iværksat bl.a. på baggrund af henvendelser fra et tidligere medlem af bestyrelsen for virksomheden. Revisionsrapporten skulle vurdere om tilskudsgrundlaget var opgjort korrekt, herunder om der eventuelt forelå bedrageri eller forsømmelse fra modtagerens eller dennes revisors side.

Det tidligere bestyrelsesmedlem fik af Strukturdirektoratet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri afslag på aktindsigt i revisionsrapporten under henvisning til offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, og § 10, nr. 4.

Ombudsmanden måtte lægge til grund at myndighederne ikke havde foretaget en nærmere konkret vurdering af om det ville være af væsentlig økonomisk betydning for virksomheden at begæringen om aktindsigt ikke blev imødekommet. Ombudsmanden havde på det foreliggende grundlag ikke mulighed for at vurdere om det var berettiget at ministeriet tillige afslog anmodningen om aktindsigt efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Ombudsmanden henstillede derfor til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri at ministeriet genoptog behandlingen af anmodningen om aktindsigt. (J.nr. 1999-3606-301).

Energistyrelsen gav en virksomhed afslag på tilskud til et investeringsprojekt. Ifølge en bekendtgørelse og Energistyrelsens praksis skulle to kriterier være opfyldt for at få tilskud: den økonomiske tilbagebetalingstid måtte ikke være under to år, og den miljømæssige tilbagebetalingstid burde ikke overstige 6 år. Energistyrelsen gav afslag da ingen af kriterierne var opfyldt, men henviste i sin begrundelse kun til kriteriet om miljømæssig tilbagebetalingstid.

Virksomheden blev efterfølgende opmærksom på at Energistyrelsen havde lagt et forkert tal til grund ved beregningen af den miljømæssige tilbagebetalingstid, og at man selv havde opgivet et forkert tal til beregningen af den økonomiske tilbagebetalingstid. Virksomheden forsøgte på det grundlag at få sagen genoptaget. Energistyrelsen erkendte fejlen, men afviste at genoptage sagen under henvisning til en bestemmelse i loven som gjorde udbetaling af tilskud betinget af at projektet ikke var sat i gang før der var givet et skriftligt tilsagn. Energistyrelsen havde først modtaget de nye oplysninger om den økonomiske tilbagebetalingstid, efter at virksomheden havde sat projektet i gang.

Ombudsmanden udtalte bl.a. at virksomheden selv måtte bære risikoen for at der var givet forkerte faktiske oplysninger. Energistyrelsen kunne derfor med rette i forbindelse med behandlingen af genoptagelsesanmodningen lægge de ændrede faktiske forhold - at projektet nu var sat i gang - til grund. Det ændrede ikke herved at Energistyrelsen havde givet en forkert og vildledende begrundelse for sin afgørelse, idet det ikke forekom nærliggende at antage at virksomheden ville have handlet anderledes og undladt at sætte projektet i gang, hvis afslaget i stedet havde været begrundet i at kriteriet vedrørende den økonomiske tilbagebetalingstid ikke var opfyldt. (J.nr. 1997-1741-323).

En gårdejer klagede over at Finansministeriet havde tiltrådt en afgørelse fra Hypotekbanken om tilbagebetaling af støtte til miljøinvestering.

I forbindelse med gårdejerens etablering af en stålsilo i 1978 fik han tilsagn om støtte i form af rentenedslag. Støtten blev beregnet på grundlag af renten af det kreditforeningslån som han optog i forbindelse med investeringen.

I 1987 ombyttede gårdejeren det pågældende lån med et nyt. Da Hypotekbanken fik meddelelse herom i 1993, fremsatte banken krav om tilbagebetaling af rentetilskuddene for perioden fra 1987. Hypotekbanken henviste til at grundlaget for ydelse af rentetilskud var bortfaldet ved indfrielsen af lånet.

Ombudsmanden udtalte at rentetilskuddet var ydet med henblik på at fremme investeringer i miljøet. Tilskuddet kunne således ikke anses for at være direkte afhængigt af det optagne lån. Hypotekbanken kunne derfor ikke uden en konkret vurdering lade rentetilskuddet bortfalde ved indfrielse af lånet. Ombudsmanden henstillede herefter til Hypotekbanken at genoptage sagen. (J. nr. 1994-2930-29).