En kørestolsbruger der var omfattet af personkredsen i bistandslovens § 48, stk. 4, ansøgte om hjælp til dækning af udgifter til dæk, slanger og pudebetræk til kørestolen. Ansøgeren havde erhvervsarbejde og levede et aktivt familie- og fritidsliv.

Den Sociale Ankestyrelse mente ikke at udgifterne kunne dækkes efter bistandslovens § 48, stk. 4. Styrelsen henviste til at udgifter der må henføres til arbejdet og et højt aktivitetsniveau, ikke kan betragtes som merudgifter ved forsørgelsen, og at udgifterne vedrørende forsørgelsen var modsvaret af sparede udgifter til fodtøj.

Ombudsmanden udtalte betænkelighed over for Ankestyrelsens opfattelse hvorefter udgifter i forbindelse med arbejde ikke kunne henregnes til begrebet "forsørgelse". Endvidere udtalte ombudsmanden tvivl med hensyn til om de afsavn en handicappet må lide som en konsekvens af handicappet, kan opgøres som besparelser og dermed medføre fradrag i ydelser efter bistandslovens § 48, stk. 4. Ombudsmanden henstillede at Ankestyrelsen genoptog sagen. (J. nr. 1994-2530-051).

En kommune (K) klagede til Den Sociale Ankestyrelse (DSA) over, at et revaliderings- og pensionsnævn havde besluttet at imødekomme en ansøgning fra A om støtte til køb af en bil, jf. bistandslovens § 58, stk. 3. Forinden havde nævnet besluttet, at klagen skulle tillægges opsættende virkning.

DSA afviste i første omgang at realitetsbehandle klagen, da nævnets beslutning om støtte ikke var blevet meddelt A. Dette skete herefter, men A krævede ikke støtten udbetalt. Senere blev også beslutningen om opsættende virkning meddelt A, som indbragte beslutningen for DSA.

DSA realitetsbehandlede herefter K's og A's klager. Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse til et afslag, men tiltrådte afgørelsen om opsættende virkning. A var herefter afskåret fra at få støtten udbetalt.

Under henvisning til , at der efter almindelige forvaltningsretlige grundsætninger kun undtagelsesvis kan tillægges opsættende virkning i sager af denne karakter, til tidligere ombudsmandspraksis om ophør af adgang til at tillægge opsættende virkning, når ydelsen er forfalden, og til kravet om, at afgørelser, herunder afgørelser om opsættende virkning, skal bekendtgøres for parten for at få retsvirkninger, havde nævnet efter ombudsmandens opfattelse været uberettiget til at tillægge afgørelsen opsættende virkning. A burde stilles, som om klagen ikke var tillagt opsættende virkning. Endvidere var det ombudsmandens opfattelse, at DSA ville have været uberettiget til at opsige lånet, dersom det var blevet udbetalt til A i overensstemmelse med nævnets afgørelse. A måtte herefter anses for berettiget til at få udbetalt støtten til bil.

Ombudsmanden henstillede til ankestyrelsen at ændre sin afgørelse. (J. nr. 1988-1025-056).