Et selskab der var omfattet af en indslusningsordning til frivillig acontoskat havde på grund af en fejlregistrering ikke modtaget giroindbetalingskort fra Told- og Skattestyrelsen for indkomståret 1995. Selskabet søgte derfor i 1996 om tilladelse til efterfølgende at betale acontoskat hvilket Told- og Skattestyrelsen afslog. Selskabet rejste herefter et erstatningskrav over for Told- og Skattestyrelsen. Erstatningskravet blev afvist.

Ombudsmanden udtalte at Told- og Skattestyrelsen burde have udsendt giroindbetalingskort til selskabet til brug for frivillige indbetalinger af acontoskat for indkomståret 1995. Ombudsmanden kritiserede også myndighedernes sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstiden, og fremsatte nogle generelle bemærkninger om offentlige myndigheders vejledningspligt. (J.nr. 1999-1524-217).

På baggrund af en konkret klage spurgte ombudsmanden Trafikministeriet om det efter ministeriets opfattelse var muligt at få spørgsmålet om berettigelsen af en pålagt parkeringsafgift forelagt for fogedretten i tilfælde hvor afgiftsbeløbet blev modregnet fuldt ud i et krav på refusion af vægtafgift.

Da Trafikministeriet svarede benægtende, fandt ombudsmanden det rigtigst at give Folketingets Retsudvalg og trafikministeren meddelelse om sagen. Ombudsmandens meddelelse blev givet under henvisning til at Folketinget ved ændring af færdselsloven i 1976 syntes at have forudsat at en borger skal have mulighed for at få prøvet eventuelle indsigelser mod en parkeringsafgift i fogedretten. Ved en ændring af vægtafgiftsloven i 1986 var der imidlertid indsat en direkte hjemmel til modregning. I nogle tilfælde kan dette medføre bortfald af muligheden for indbringelse for fogedretten, uden at der - så vidt det fremgik - havde været taget udtrykkelig stilling til denne konsekvens. (J.nr. 1995-2-612).

Udenrigsministeriet imødekom delvis en journalists anmodning om indsigt i ministeriets akter vedrørende et bestemt emne.

Anmodningen om aktindsigt omfattede ikke akterne i en konkret sag, men derimod enkelte akter i en række sager hos Udenrigsministeriet. 

  Journalisten bad ministeriet om at få en liste over de akter der var omfattet af hans begæring om aktindsigt, men som han ikke havde fået udleveret. Udenrigsministeriet afslog dette ønske under henvisning til at ministeriet ikke havde udarbejdet en sådan liste, og at ministeriet ikke umiddelbart havde mulighed for at generere en sådan liste ved hjælp af en journalliste eller -lister.

  Ombudsmanden udtalte at ministeriets fremgangsmåde bevirkede at der ikke var et tilstrækkeligt prøvelsesgrundlag i sagen. Ombudsmanden henviste til at en efterprøvelse af om ministeriet havde hjemmel til afslaget på aktindsigt, forudsatte at det kunne konstateres hvilke nærmere retlige og faktiske overvejelser der lå bag ministeriets afslag på indsigt i hvert enkelt dokument. Ombudsmanden henviste endvidere til hensynet til at overholde notatpligten og begrundelsespligten.  Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet at foretage en fornyet behandling af sagen.

  (J.nr. 2005-4106-401).

I forbindelse med ombudsmandens behandling af en klage fra en skatteyder om at få aktindsigt efter reglerne i forvaltningsloven i en sag ved Ligningsrådet besluttede ombudsmanden over for Told- og Skattestyrelsen at rejse en særskilt egen drift sag vedrørende spørgsmålet om styrelsens vejledning om at der gælder en frist på 3 måneder for afgørelsens indbringelse for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3.

Ombudsmanden udtalte i en foreløbig redegørelse bl.a. at det på samme måde som ved administrativ rekurs generelt må antages at bestemmelser om særlige frister eller begrænsninger af kredsen af søgsmålsberettigede ikke gælder for adgangen til at indbringe afgørelser om aktindsigt for domstolene. Det medfører at der for så vidt angår sådanne bestemmelser, kræves at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelserne selv eller deres forarbejder at de også finder anvendelse på afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden mente efter en samlet vurdering - uanset ordlyden af skattestyrelseslovens § 31 - at prøvelsesbegrænsningerne i skattestyrelseslovens § 31 ikke finder anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men udelukkende tager sigte på det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og toldområdet.

Told- og Skattestyrelsen meddelte efterfølgende at styrelsen var indstillet på - i overensstemmelse med ombudsmandens forslag - at præcisere retstilstanden ved en ændring af vejledningen ”Processuelle regler på Told-Skats område”. Skatteministeriet meddelte endvidere at ministeriet i forbindelse med en revision af bekendtgørelse om myndighedsinddeling og sagsudlægning ville overveje spørgsmålet om ophævelse af klagefristen for administrativ klage over afgørelser om aktindsigt. (J.nr. 2002-0019-209).