A klagede over, at Justitsministeriet (JM) havde afvist hans krav om erstatning for ministeriets brud på hans ophavsret til nogle dagbogsnotater og diverse forskningsmateriale, som JM uden A's samtykke havde kopieret og videregivet til et udvalg. A havde oprindelig efter JM's anmodning fremsendt materialet til ministeriet med henblik på JM's besvarelse af et spørgsmål fra Retsudvalget om flytning af Thule befolkningen. JM havde senere kopieret og overgivet materialet til et 3-mandsudvalg, der var nedsat med henblik på undersøgelse af omstændighederne i forbindelse med flytningen af Thulebefolkningen.

Ombudsmanden udtalte, at efter ophavsretslovens § 24 a, stk. 1, er ophavsretsbeskyttelsen ikke til hinder for, at et beskyttet værk - når det er indgået til en forvaltningsmyndighed - udleveres i henhold til reglerne om aktindsigt. Ombudsmanden udtalte videre, at det harmonerer bedst med § 24a, stk. 1, at ophavsretsbeskyttelsen ikke antages at være til hinder for, at et beskyttet værk inddrages i administrativ sagsbehandling eller udleveres i overensstemmelse med de almindelige regler om myndigheders udveksling af oplysninger i forbindelse med behandlingen af sager. Endvidere udtalte ombudsmanden, at det kan være nødvendigt, at en myndighed - for at kunne imødekomme eventuelle aktindsigtsanmodninger - kopierer et beskyttet værk, når det er fremsendt til myndigheden. Ombudsmanden fandt herefter i det hele ikke grundlag for at kritisere JM's afgørelse. (J. nr. 1991-1998-69).

Kammeradvokaten var af Erhvervsfremme Styrelsen spurgt om hvorvidt "man ... bør anmode politiet om at se nærmere på sagen" vedrørende et bestemt firma. Kammeradvokaten foretog en overvejende strafferetlig vurdering af nogle dokumenter i sagen.

Myndighederne gav afslag på en anmodning om aktindsigt og henviste til at henvendelsen til Kammeradvokaten afspejlede styrelsens overvejelser om hvilke retlige skridt der kunne indledes i sagen - herunder også overvejelser om f.eks. eventuelt erstatningssøgsmål.

Ombudsmanden mente ikke der var grundlag for at kritisere at myndighederne anvendte offentlighedslovens § 10, nr. 4, til at afslå aktindsigt.

Ombudsmanden mente heller ikke der var grundlag for at anfægte Erhvervsministeriets vurdering af de faktuelle oplysninger som var omfattet af ekstraheringspligten i offentlighedslovens § 11, stk. 1, kunne undtages efter lovens § 12 og § 13, stk. 1, nr. 3, og ombudsmanden var enig i at en ekstrahering af dokumentets øvrige faktuelle oplysninger ville fremtræde så summarisk og løsrevet at det ikke ville give mening. (J.Nr. 1997-247-301)

En gårdejer klagede over afslag på aktindsigt i en række dokumenter i forbindelse med afskedigelse af en socialinspektør. Der var tale om notater fra møder i kommunen og med socialinspektøren, og om en udtalelse fra socialinspektøren om sagen. Tilsynsrådet mente i sin vejledende udtalelse til kommunen at dokumenterne var undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 7, nr. 1.

Ombudsmanden udtalte at socialinspektørens udtalelse om sagen ikke var omfattet af offentlighedslovens § 7, nr. 1, da socialinspektøren ikke havde handlet på kommunens vegne i sagen, men som en udenforstående person.

Det var ikke klart om samtlige de dokumenter som var anset for interne, var blevet udleveret til socialinspektøren. Ombudsmanden udtalte at dokumenterne - hvis de var blevet udleveret til socialinspektøren - havde mistet deres interne karakter. Hvis dokumenterne ikke var blevet udleveret til socialinspektøren, skulle kommunen foretage en vurdering af om der var grundlag for ekstrahering af oplysningerne i dokumenterne efter offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Ombudsmanden henstillede til tilsynsrådet at genoptage sagen.

Gårdejerens anmodning om aktindsigt blev herefter imødekommet. (J.nr. 1996-2523-801).