2013-16

En skatterådgiver søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for udgifterne til skatterådgiverens bistand til en skatteyder i forbindelse med en landsskatteretssag. SKAT godkendte imidlertid kun en del af udgifterne som godtgørelsesberettigede, da en del af det arbejde, der søgtes omkostningsgodtgørelse for, burde have været udført i forbindelse med udarbejdelse af skatteyderens selvangivelse. 

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse med den begrundelse, at en udgift ikke kan anses for godtgørelsesberettiget, hvis der er adgang til at fradrage udgifterne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter Landsskatterettens opfattelse ville skatteyderen have været berettiget til at fradrage en del af udgifterne til skatterådgiveren på det tidspunkt, udarbejdelsen af regnskabet mv. for det pågældende indkomstår var sket. 

Efter at have undersøgt sagen fandt ombudsmanden anledning til at komme med nogle bemærkninger om Landsskatterettens begrundelse for afgørelsen. Efter en gennemgang af bl.a. forarbejderne til reglerne om omkostningsgodtgørelse mente ombudsmanden dog ikke at have grundlag for at kritisere, at Landsskatteretten var nået frem til, at skatteyderen kun kunne få omkostningsgodtgørelse for en del af sine udgifter til skatterådgiveren. 

(Sag nr. 12/00331)