Standsning af sygedagpenge

FOB 98.370

Et medlem af S.I.D. fik standset udbetalingen af sine sygedagpenge fordi han ikke mødte op til et møde i kommunen.

Der var efter de lægelige vurderinger ingen tvivl om at den pågældende var syg og ude at stand til at arbejde. Efter medlemmets forklaringer mødte han bl.a. ikke op fordi han var rejst på besøg i en anden by - og han havde en aftale med kommunen om først at rette henvendelse senere.

Ombudsmanden mente ikke der var hjemmel i myndighedernes retsgrundlag til at standse sygedagpengene. Standsningen var heller ikke i overensstemmelse med det almindelige princip om proportionalitet. (J.nr. 1996-0489-025).