FOB 97.267
En kvinde der led af epilepsi, fik dækket sine merudgifter til medicin. Medicinen var en nødvendighed for at hun kunne arbejde og i øvrigt have en velfungerende dagligdag.
Det sociale ankenævn afslog at fortsætte udbetaling af hjælp til medicinudgifterne under henvisning til at sygdommen ikke havde en tilstrækkelig indgribende karakter i kvindens daglige tilværelse. Den Sociale Ankestyrelse afviste at tage sagen op til principiel behandling. I sin udtalelse til ombudsmanden henviste Ankestyrelsen til at der ved vurderingen af lovens betingelse om vidtgående fysisk eller psykisk handicap skal tages hensyn til hvorledes personens funktionsevne er efter behandling.
Ombudsmanden var ikke enig i Ankestyrelsens retsopfattelse. Ombudsmanden mente af ordene "vidtgående fysisk eller psykisk handicap" skal forstås sådan at vurderingen af handicappet skal foretages uafhængigt af den løbende eller varige behandling den pågældende er i. Ombudsmanden henviste til at myndighederne retsopfattelse førte til at udgifter til medicin som gør en person symptomfri, ikke ville kunne dækkes, hvorimod de samme udgifter for så vidt ville kunen dækkes hvis medicinen ikke virkede efter hensigten. Ombudsmanden henstillede derfor til ankenævnet at sagen blev genoptaget, og at nævnet traf en ny afgørelse i lyset af det anførte. (J.nr. 1996-1942-050).