FOB nr 97.248

En førtidspensionist med sukkersyge klagede over myndighedernes afslag på hendes ansøgning om kosttilskud. Førtidspensionistens ægtefælle som også havde sukkersyge, fik tilskud til diabeteskost. Kommunen afslog ansøgningen under henvisning til at der ikke var dokumentation for en merudgift til kost.

Det sociale ankenævn ændrede kommunens afgørelse, og kommunen genoptog herefter sagen. Kommunen mente ikke at ankenævnet havde taget stilling til om de økonomiske betingelser for tildeling af kosttilskud var opfyldt. Efter den nye behandling af sagen gav kommunen et mundtligt afslag med henvisning til at de økonomiske betingelser ikke var opfyldt. Ankenævnet stadfæstede afgørelsen.

Ombudsmanden udtalte bl.a. at ankenævnets første afgørelse var formuleret sådan at førtidspensionisten med rette fik indtryk af at ankenævnet også havde taget stilling til de økonomiske betingelser. Førtidspentionisten var således efter ombudsmandens opfattelse berettiget til at få udbetalt kosttilskud indtil det ved ankenævnets anden afgørelse blev tilkendegivet over for pensionisten, hvordan nævnets første afgørelse skulle forstås. Ombudsmanden udtalte endvidere at kommunens andet afslag fremtrådte som uforståeligt. der var ikke anført nogen saglig grund til at forskelsbehandle ægtefællerne, og det var uklart om myndighederne havde vurderet ansøgningen efter den relevante bestemmelse. På den baggrund henstillede ombudsmanden til ankenævnet at genoptage sagen. (J.nr. 1997-715-049).