FOB nr 93.238

A, der havde været udsat for en alvorlig trafikulykke, hvorved hun havde pådraget sig alvorlige hjerneskader, klagede over en afgørelse fra Den Sociale Ankestyrelse (DSA). Ved afgørelsen havde DSA tiltrådt X Kommunes afgørelse om, at den af kommunen til A bevilgede hjælp efter bistandslovens dagældende § 42, stk. 1, til behandling/genoptræning på Center for Hjerneskade med i alt 172.500 kr. var gjort tilbagebetalingspligtig.

Forsikringsselskabet Y havde inden kommunens afgørelse anerkendt erstatningspligt over for A, og det sociale udvalg i X Kommune gjorde ved bevillingen af revalideringsydelsen A opmærksom på, at det var en forudsætning for hjælpens udbetaling, at eventuel erhvervsevnetabserstatning i henhold til erstatningssagen medgik til dækning af den ansøgte genoptræning, jf. bestemmelsen i bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4. DSA anførte som begrundelse for sin afgørelse, at X Kommune havde været berettiget til i forbindelse med ydelsen af hjælp efter bistandsloven at træffe beslutning om tilbagebetaling i henhold til bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3.

Ombudsmanden udtalte, at det blandt andet på baggrund af tidligere udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og retspraksis var hans opfattelse, at DSA ikke havde været berettiget til i forbindelse med behandlingen af klagen over X Kommunes afgørelse om tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 4, at ændre afgørelsen til tilbagebetalingspligt efter bistandslovens § 26, stk. 1, nr. 3. Ombudsmanden henstillede, at DSA tog sagen op til fornyet overvejelse. (J. nr. 1992-56-052).