Bevisbedømmelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 13. Begrundelse.

FOB 93.225

Den Sociale Ankestyrelse (DSA) tiltrådte en afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen, hvorefter A - der var blevet hjerneskadet som følge af arbejde med organiske opløsningsmidler - var berettiget til erstatning for erhvervsevnetab. Erstatningen blev udmålt på grundlag af et erhvervsevnetab på 30 % under henvisning til, at der efter ankestyrelsens opfattelse måtte være konkurrerende årsager til A's erhvervsevnetab. Det måtte således lægges til grund, at DSA for så vidt var enig med A i, at hans samlede erhvervsevnetab androg mere end 30 %, men at arbejdsskaden kun var årsag til et erhvervsevnetab på 30 %. DSA havde ikke oplyst, hvori de konkurrerende årsager, der angiveligt havde medført det resterende erhvervsevnetab, bestod.

Efter arbejdsskadeforsikringslovens § 13 skal der antages at være årsagssammenhæng mellem arbejdsskade og (det fulde) erhvervsevnetab, medmindre overvejende sandsynlighed taler herimod. Det påhviler således myndighederne at påvise, at der med overvejende sandsynlighed foreligger andre årsager end arbejdsskaden til erhvervsevnetabet. - Da DSA ikke på noget tidspunkt i sagen havde henvist til, hvilke konkurrerende årsager der skulle være til A's erhvervsevnetab, henstillede ombudsmanden, at ankestyrelsen genoptog sagen.

I øvrigt udtalte ombudsmanden, at DSA's begrundelse for den trufne afgørelse på en række punkter var utilstrækkelig, jf. forvaltningslovens § 24. (J. nr. 1991-674-031).