FOB 2020-1
Et energiselskab gav en virksomhedsejer delvist afslag på aktindsigt i fakturaer fra energiselskabets underleverandører. Virksomhedsejeren ønskede indsigt i fakturaerne, da de udgjorde en del af grundlaget for den samlede regning, som han havde modtaget for tilslutningen af sine markbaserede solcelleanlæg til elnettet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at behandle klagen på grund af manglende kompetence, da der ikke var tale om aktindsigt i miljøoplysninger. Virksomhedsejeren klagede herefter til ombudsmanden.
Ombudsmanden fandt, at priserne i de underliggende udgiftsbilag fra energiselskabets leverandører ikke i sig selv udgjorde miljøoplysninger i medfør af bestemmelsen i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3.
Ombudsmanden fandt til gengæld, at etablering af anlæg til udnyttelse af vedvarende energi gennem opsætning af markbaserede solcelleanlæg med tilslutning til elnettet udgjorde en foranstaltning eller aktivitet, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer og faktorer, som nævnt i miljøoplysningslovens § 3, nr. 1 og 2, jf. § 3, nr. 3.
Spørgsmålet var herefter, om der var en tilstrækkelig forbindelse mellem leverandørfakturaerne og etableringen af solcelleanlæggene til at anse de ønskede oplysninger for miljøoplysninger. Ombudsmanden fandt, at forbindelsen alene var af indirekte karakter, og at oplysningerne i leverandørfakturaerne derfor ikke vedrørte etableringen af solcelleanlæggene (foranstaltningen/aktiviteten) i miljøoplysningslovens forstand. Oplysningerne skulle således ikke anses for miljøoplysninger.
Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke behandlede klagen over afslaget på aktindsigt efter reglerne i miljøoplysningsloven.
(Sag nr. 18/02989)