FOB 2019-32

En kvinde ansøgte sin a-kasse om skattefri præmie. Skattefri præmie kan udbetales til a-kassemedlemmer, som venter med at gå på efterløn og i stedet fortsætter på arbejdsmarkedet. Kvinden havde fortsat arbejdet efter efterlønsalderen – først i godt to år som deltidsbeskæftiget lønmodtager, dernæst som medarbejdende ægtefælle i sin mands selvstændige virksomhed.

A-kassen og klagemyndighederne afslog kvindens ansøgning om skattefri præmie, fordi hun ikke opfyldte kravene til beskæftigelse. Hun havde ikke et tilstrækkeligt antal løntimer fra sin deltidsbeskæftigelse, og fordi hun var deltidsforsikret i sin a-kasse, kunne hendes arbejde i mandens selvstændige virksomhed ikke medregnes.

Myndighedernes retsopfattelse i denne forbindelse gav ikke ombudsmanden anledning til bemærkninger.

Kvinden påpegede imidlertid, at hun havde kontaktet sin a-kasse for at få vejledning om efterløn og skattefri præmie, da hun overgik til at arbejde som medarbejdende ægtefælle, og at a-kassen havde vejledt hende om, at hun fortsat ville spare op til skattefri præmie, hvis hun blot betalte sit medlemsbidrag til a-kassen som hidtil. Hun mente derfor, at det var a-kassens ansvar, at hun havde mistet retten til skattefri præmie.

Ankestyrelsen kritiserede den vejledning, som a-kassen havde givet kvinden, men mente ikke, at den kunne pålægge a-kassen at foretage såkaldt realudligning i sagen – dvs. at stille kvinden, som om hun var blevet vejledt korrekt af a-kassen og havde handlet derefter.

Ombudsmanden bemærkede, at a-kassen hverken på tidspunktet for vejledningen eller i dag tilbød den forsikring, som kvinden formentlig ville have tegnet, hvis hun var blevet vejledt korrekt. Havde a-kassen vejledt kvinden korrekt dengang, ville dette således ikke have ført til, at hun var blevet fuldtidsforsikret medlem i sin a-kasse. Et pålæg til a-kassen om at stille kvinden økonomisk, som om hun havde tegnet forsikring på vejledningstidspunktet, ville på den baggrund have karakter af et pålæg til a-kassen om at betale erstatning for det tab, som kvinden måtte have lidt som følge af a-kassens vejledning. Et sådant pålæg lå uden for de reaktionsmuligheder, som Ankestyrelsen havde på arbejdsløshedsforsikringsområdet. Ombudsmanden havde derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af spørgsmålet om realudligning.

(Sag nr. 18/04580)