2019-14

En intern e-mail i Udlændinge- og Integrationsministeriet indeholdt oplysninger om en sags faktiske grundlag, som var omfattet af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, om ekstrahering. I stedet for at give journalisten umiddelbar indsigt i oplysningerne valgte ministeriet i sin oprindelige afgørelse at henvise til forskellige steder på internettet, hvor oplysningerne efter ministeriets opfattelse var offentligt tilgængelige, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 2, nr. 3.

Under ombudsmandens behandling af en klage fra journalisten besluttede ministeriet i en ny afgørelse at give journalisten aktindsigt i oplysningerne i form af et vedlagt ekstraheringsark. Ombudsmanden bemærkede, at journalisten herefter havde fået den aktindsigt, som han efter offentlighedsloven havde krav på.

Ministeriet beklagede samtidig, at nogle af henvisningerne i ministeriets oprindelige afgørelse ikke var fuldt ud tilstrækkelige. Disse beklagelser var ombudsmanden enig i.

Ombudsmanden udtalte endvidere, at han fandt ministeriets samlede sagsbehandlingstid på mere end otte måneder forud for den oprindelige afgørelse meget beklagelig. I en periode på cirka syv måneder havde ministeriet ikke foretaget reelle sagsbehandlingsskridt i forhold til e-mailen, og ministeriets efterfølgende behandling tog yderligere cirka fem uger.

En forsinkelse på nogle uger under den afsluttende behandling af sagen, som skyldtes ministeriets valg af en tidskrævende fremgangsmåde i forbindelse med ekstrahering, kunne efter ombudsmandens opfattelse ikke begrundes med henvisning til, at bestemmelsen i offentlighedslovens § 28 giver myndigheder en vis valgfrihed med hensyn til fremgangsmåden ved gennemførelse af ekstrahering.

(Sag nr. 18/02710)