2019-10

En advokat klagede til ombudsmanden over Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlingstid i en sag om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse. Advokaten gjorde gældende, at ministeriet havde forhalet sagen.

Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at det tog Udlændinge- og Integrationsministeriet mere end to år og to måneder at nå til en afgørelse i sagen, og at sagen lå stille i ministeriet i tre perioder på sammenlagt næsten et år og fire måneder.

Ombudsmanden havde ikke grundlag for at fastslå, at ministeriet faktisk havde forhalet sagen, men han havde – i lyset af omstændighederne i den konkrete sag, herunder at fremlagte lægelige oplysninger havde mistet deres aktualitet på grund af manglende fremdrift i ministeriet – forståelse for, at advokaten havde gjort dette gældende. Ombudsmanden udtalte, at han fandt det meget uheldigt, at ministeriet havde bragt sig i en situation, hvor spørgsmålet om forhaling overhovedet kunne opstå. 

Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis, hvorefter lægelige oplysninger om ansøgerens sygdom, herunder hvorvidt den er aktuelt behandlingskrævende, bør være så aktuelle som muligt og som udgangspunkt ikke ældre end seks måneder, hvis de skal kunne danne grundlag for en humanitær opholdstilladelse. 

Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at en sådan praksis pålægger Udlændinge- og Integrationsministeriet et ansvar for at sikre, at sagsbehandlingen i den pågældende type sager ikke trækker ud.

(Sag nr. 18/00803)