2019-1

En andelsboligforening udbetalte 360.000 kr. til sine andelshavere og anmodede efterfølgende SKAT om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne. SKAT tilkendegav i en afgørelse om bindende svar, at udbetalingen medførte beskatning af andelshaverne. SKATs afgørelse blev senere stadfæstet af Landsskatteretten. 

Foreningen klagede over Landsskatterettens afgørelse til ombudsmanden, som i den forbindelse tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der var hjemmel til at afgive det bindende svar. 

Den disposition, der blev anmodet om bindende svar på, var andelsboligforeningens beslutning om at udbetale 360.000 kr. til andelshaverne. 

Efter skatteforvaltningslovens § 21, stk. 2, og lovens forarbejder kan der kun gives bindende svar om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, hvis spørgeren endnu ikke har foretaget dispositionen, men blot påtænker at gøre det. 

Da dispositionen allerede var foretaget, da foreningen anmodede om bindende svar om den skattemæssige virkning for andelshaverne, var ombudsmanden enig med Landsskatteretten i, at der ikke var hjemmel til at afgive bindende svar. SKAT burde derfor have afvist at afgive bindende svar på grundlag af andelsboligforeningens anmodning. 

Ombudsmanden var også enig med Landsskatteretten i, at det var beklageligt, at Landsskatteretten ikke havde påset, om SKAT havde hjemmel til at træffe sin afgørelse. 

Ombudsmanden gjorde herefter opmærksom på, at en afgørelse, der er truffet uden tilstrækkelig hjemmel, som udgangspunkt er ugyldig. Ombudsmanden henstillede til Landsskatteretten at tage stilling til virkningen af, at der ikke var hjemmel til at træffe afgørelserne i sagen. 

(Sag nr. 17/02487)