FOB 2018-34

Københavns Kommunes Bevillingsnævn meddelte en borger delvist afslag på aktindsigt i to dokumenter, der indgik i en sag om fornyelse af en alkoholbevilling til et værtshus. Det drejede sig om en indstilling udarbejdet af Bevillingsnævnets sekretariat og Bevillingsnævnets afgørelse. Afgørelsen blev siden stadfæstet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. 

Borgeren klagede til ombudsmanden over, at myndighederne havde truffet afgørelse efter offentlighedsloven, idet borgeren mente, at afgørelsen burde være truffet efter miljøoplysningsloven.  

Afgørende for, om afgørelsen burde være truffet efter miljøoplysningsloven, var efter ombudsmandens opfattelse, om oplysningerne i sagen var omfattet af miljøoplysningslovens § 3, nr. 3, hvorefter oplysninger vedrørende foranstaltninger, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer, er miljøoplysninger. 

Ombudsmanden fandt, at en afgørelse om fornyelse eller afslag på fornyelse af en alkoholbevilling var en ”foranstaltning”. Det samme gjaldt en sekretariatsindstilling vedrørende den pågældende afgørelse.  

Spørgsmålet var herefter, om der var tale om foranstaltninger, ”der påvirker eller kan påvirke miljøelementer”. 

Efter en samlet vurdering var det ombudsmandens opfattelse, at mest talte for, at oplysningerne i sagen ikke var omfattet af begrebet miljøoplysninger. Ombudsmanden fandt således ikke, at Bevillingsnævnets afgørelse og sekretariatsindstilling kunne (”kan”) påvirke miljøelementer i miljøoplysningslovens § 3, nr. 3’s, forstand. 

Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på en udtalelse fra EU-Kommissionen og på, at der i det konkrete tilfælde var tale om foranstaltninger, der ikke i sig selv vedrørte forhold på miljøområdet, og som kun indirekte kunne have miljømæssig effekt. 

Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere, at myndighederne ikke havde behandlet aktindsigtsanmodningen på grundlag af miljøoplysningsloven. 

(Sag nr. 17/03008)