2018-25

Ombudsmanden kunne ikke kritisere udfaldet af Kirkeministeriets afgørelse om, at en far til en konfirmand ikke i yderligere omfang kunne få aktindsigt i e-mailkommunikation mellem konfirmandens mor og sognepræsten i forbindelse med konfirmationen. 

E-mailkommunikationen indeholdt bl.a. oplysninger af rent sjælesørgerisk karakter, som var omfattet af den særlige tavshedspligt i Danske Lov 2-5-20. Ombudsmanden var afskåret fra at efterprøve indsigt i e-mailkommunikatio­nen, da sjælesorg vedrører kirkens lære og forkyndelse, jf. ombudsmandslovens § 9. 

Ombudsmanden var ikke enig med ministeriet i, at sognepræstens beslutning om, hvor faren skulle sidde i kirken under konfirmationsgudstjenesten, var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden mente derfor, at farens anmodning om aktindsigt skulle have været afgjort efter offentlighedsloven. 

Efter ombudsmandens opfattelse burde Kirkeministeriet forud for afslaget på aktindsigt have indhentet de akter, som faren havde fået afslag på aktindsigt i. 

Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere ministeriets afgørelse om, at Viborg Stift ikke var inhabil til at behandle farens klager i sagen. 

(Sag nr. 17/00709)