FOB 2018-22
En tandlæge klagede til ombudsmanden over, at Lægemiddelstyrelsen og Sundheds- og Ældreministeriet havde meddelt hende afslag på at eje aktier i en lægemiddelvirksomhed til en værdi på erhvervelsestidspunktet på over 300.000 kr. Ifølge reglerne på området kræver det for tandlæger tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen for at eje aktier i bl.a. en lægemiddelvirksomhed til en værdi på over 200.000 kr.
Myndighederne havde i afslagene til tandlægen henvist til en vejledende maksimalgrænse på 300.000 kr., som alene fremgik af en vejledning på området.
Tandlægen mente, at myndighederne ved at anvende den vejledende maksimalgrænse i hendes sag havde undladt at foretage det konkrete skøn, som var forudsat i reglerne – det vil sige, at myndighederne havde sat ”skøn under regel”.
Tandlægen gjorde bl.a. gældende, at hun burde have en tilladelse, da lægemiddelvirksomhedens produkter ikke blev brugt i hendes virksomhed.
Ombudsmanden udtalte, at formålet med reglerne om tilladelsesordningen bl.a. var generelt at sikre sundhedspersoners uvildighed og troværdighed og patienters tillid til behandlingen.
Spørgsmålet om, hvorvidt et aktieejerskab kunne tillades, byggede således efter lovgivningen ikke udelukkende på, om ejerskab konkret kunne påvirke sundhedspersoners ordinationspraksis mv., men også mere generelt på virksomhedens art og den økonomiske værdi af ansøgerens ejerandel.
Derudover udtalte ombudsmanden, at myndighederne havde redegjort for, at der var tale om en vejledende maksimalgrænse.
På denne baggrund kunne ombudsmanden ikke kritisere myndighedernes afslag.
(Sag nr. 17/00040)