2018-15

En borger klagede til Statsforvaltningen over, at kommunen havde udstedt en byggetilladelse til hans nabo. 

Kommunens afgørelse om byggetilladelse til naboen (bygherren) blev ikke meddelt til borgeren. Han fik dog gennem en senere aktindsigtsanmodning en kopi af byggetilladelsen og den klagevejledning, som var givet i forbindelse med tilladelsen. Det var ikke angivet i klagevejledningen, hvem der kunne klage over afgørelsen, og da kommunen meddelte aktindsigten, vejledte den ikke borgeren nærmere om, hvorvidt han havde mulighed for at klage over afgørelsen og i givet fald inden for hvilken frist. 

Statsforvaltningen afviste klagen som for sent indgivet efter byggelovens § 24, stk. 1, da Statsforvaltningen vurderede, at klagefristen skulle beregnes fra den dag, hvor borgeren havde modtaget kommunens besvarelse af aktindsigtsanmodningen. Statsforvaltningen tog ikke (udtrykkeligt) stilling til spørgsmålet om, hvorvidt borgeren var klageberettiget efter byggelovens § 23, stk. 3.  

Ombudsmanden fandt ikke, at Statsforvaltningen kunne afvise klagen som for sent indgivet uden at forholde sig til spørgsmålet om klageberettigelse. Ombudsmanden anførte, at hvis borgeren var klageberettiget efter byggelovens § 23, stk. 3, ville han også være part i den underliggende byggesag. Som part i byggesagen ville borgeren bl.a. have krav på at få individuel underretning om kommunens afgørelse om byggetilladelsen ledsaget af en klagevejledning. 

Efter ombudsmandens opfattelse opfyldte kommunens besvarelse af aktindsigtsanmodningen ikke betingelserne for en individuel underretning og fyldestgørende klagevejledning. Klagefristen kunne derfor ikke regnes fra det tidspunkt, hvor borgeren modtog en kopi af byggetilladelsen i forbindelse med aktindsigt. 

Ombudsmanden fandt derfor ikke, at Statsforvaltningen på det foreliggende grundlag kunne afvise klagen som for sent indgivet efter byggelovens § 24, stk. 1.

Ombudsmanden henstillede til Statsforvaltningen at genoptage sagen for på ny at tage stilling til, om Statsforvaltningen kunne behandle klagen. 

(Sag nr. 17/03162)