2017-8

En borger klagede til ombudsmanden over Sundheds- og Ældreministeriets afslag på aktindsigt i en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen af 4. februar 1997 til det daværende sundhedsministerium. I afslaget henviste ministeriet til ”ministerbetjeningsreglen” i offentlighedsloven. Sundhedsstyrelsens udtalelse var afgivet som bidrag til ministeriets besvarelse af et folketingsspørgsmål om retstilstanden for omskæring af drenge.  

Borgeren påpegede over for ministeriet, at Sundhedsstyrelsens udtalelse var afgivet til udenforstående, da den var sendt som bilag til et brev fra ministeriet til bl.a. de norske sundhedsmyndigheder i 1999. Sundheds- og Ældreministeriet henviste til, at ministeriet ikke kunne konstatere, om Sundhedsstyrelsens udtalelse af 4. februar 1997 var identisk med det bilag, der var sendt med brevet fra 1999. Bilaget var nemlig ikke journaliseret på den sag, hvor brevet var journaliseret. I brevet var bilaget omtalt som ”en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen af 4. februar 1997”. 

Det var ombudsmandens opfattelse, at Sundheds- og Ældreministeriet i medfør af officialprincippet burde have oplyst sagen yderligere for at konstatere, om der var tale om identiske dokumenter. En yderligere oplysning kunne bl.a. være sket ved henvendelse til de norske myndigheder, der fik tilsendt bilaget i 1999. En pligt til at kontakte bl.a. de norske myndigheder kunne efter ombudsmandens opfattelse også følge af, at Sundheds- og Ældreministeriet havde pligt til at udfolde rimelige bestræbelser for at rekonstruere bilaget, der ved en fejl ikke var journaliseret på sagen.  

Ombudsmanden henstillede derfor til Sundheds- og Ældreministeriet, at ministeriet genoptog sagen for at undersøge den yderligere og træffe fornyet afgørelse om retten til aktindsigt i Sundhedsstyrelsens udtalelse. Samtidig anmodede ombudsmanden ministeriet om på ny at overveje spørgsmålet om meraktindsigt, også fordi Sundhedsstyrelsens udtalelse var 20 år gammel, og under henvisning til det nærmere indhold af udtalelsen sammenlignet med svaret på folketingsspørgsmålet. 

(Sag nr. 16/05300)