2017-30

En mand ringede til Udlændingestyrelsen og spurgte, om hans samlevers kontanthjælp kunne få betydning for hans verserende sag om tidsubegrænset opholdstilladelse. Han vidste nemlig godt, at han ikke selv måtte modtage hjælp fra det offentlige, hvis han ville have tidsubegrænset opholdstilladelse. 

Udlændingestyrelsen svarede, at samleverens kontanthjælp ikke havde betydning for hans mulighed for at få tidsubegrænset opholdstilladelse. 

Men netop fordi samleveren fik kontanthjælp, fik manden automatisk udbetalt supplerende kontanthjælpsydelse. Det var en følge af de dagældende regler i aktivloven om gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende. 

Udlændingestyrelsen meddelte derefter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse. Manden klagede til Udlændingenævnet, der stadfæstede afslaget. 

Ombudsmanden udtalte bl.a., at Udlændingestyrelsens vejledning ikke levede op til kravene i forvaltningslovens § 7, stk. 1. Det måtte have stået klart for Udlændingestyrelsen, at formålet med mandens spørgsmål var at sikre sig imod at komme i en situation, hvor hans samlevers kontanthjælp ville være en hindring for hans mulighed for tidsubegrænset opholdstilladelse. Det måtte derfor også anses for klart, at han havde behov for nærmere vejledning om samspillet mellem udlændingeloven og aktivloven. 

Udlændingestyrelsen burde have taget forbehold over for manden og have henvist ham til at spørge f.eks. sin kommune om reglerne for kontanthjælp. 

Under ombudsmandens behandling af sagen udtalte manden bl.a., at han kunne have undgået at få supplerende kontanthjælpsydelse, hvis han var blevet vejledt korrekt. Han oplyste i den forbindelse bl.a., at familien tidligere havde kunnet klare sig uden samleverens kontanthjælp. 

Ombudsmanden henstillede, at sagen blev taget op til fornyet vurdering, og henviste i den forbindelse til grundsætningen om realudligning. 

Manden blev herefter meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse. 

(Sag nr. 15/04264)