2017-29

En journalist anmodede Miljø- og Fødevareministeriet om aktindsigt i alle dets dokumenter om fødevare- og landbrugspakken, som var blevet sendt til eller på anden vis forelagt regeringens økonomiudvalg eller koordinationsudvalg.

Ministeriet behandlede sagen efter reglerne i miljøoplysningsloven og offentlighedsloven fra 1985 og gav bl.a. – under henvisning til § 10, nr. 1, i offentlighedsloven fra 1985 om bl.a. dokumenter, der udarbejdes til brug for møder mellem ministre – delvist afslag på aktindsigt i to dokumenter. Dokumenterne drejede sig bl.a. om de forventede virkninger af forskellige elementer af den foreslåede kvælstofregulering i fødevare- og landbrugspakken. 

Det var et centralt spørgsmål i sagen, om de oplysninger, som indgik i disse to dokumenter, skulle anses for ”oplysninger om emissioner til miljøet”. Det frem­går således af miljøoplysningslovens § 2, stk. 5, at bl.a. bestemmelsen i § 10, nr. 1, i offentlighedsloven fra 1985 ikke finder anvendelse på ”oplysninger om emissioner til miljøet”, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestem­melserne i artikel 4, stk. 2, i miljøoplysningsdirektivet. 

Det fremgik af to domme fra EU-Domstolen, at begrebet ”emissioner til miljøet” ikke kun omfatter aktuelle faktiske emissioner af et stof eller et produkt til miljøet, men også forudsigelige emissioner af dette produkt eller stof til miljøet i forbindelse med normal eller realistisk brug. Begrebet omfatter dog ikke emissioner, som udelukkende er hypotetiske.  

Efter ombudsmandens opfattelse kunne den situation, der forelå i de to domme fra EU-Domstolen, være vanskelig at sammenligne med den situation, der forelå i den her omhandlede sag.  

På den baggrund – og i mangel af yderligere retningslinjer, herunder fra EU-Domstolen – mente ombudsmanden ikke, at han kunne tilsidesætte Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af, at der ikke i de to dokumenter var oplysninger om reelle og forudsigelige emissioner, således som det var tilfældet i de to domme fra EU-Domstolen, men at oplysningerne om de emissioner, der ville kunne ske som følge af fødevare- og landbrugspakken, skulle anses for at vedrøre ”hypotetiske emissioner” i den forstand, som dette begreb var anvendt i i dommene fra EU-Domstolen.  

Ombudsmanden lagde i den forbindelse også vægt på, at der i forlængelse af aftalen om fødevare- og landbrugspakken –  herunder på tidspunktet for behandlingen af sagen om aktindsigt – var en række drøftelser med EU-Kom­missionen, som efter det oplyste førte til ændringer i den samlede pakke.  

Efter de foreliggende oplysninger var der således stor usikkerhed om det endelige resultat af fødevare- og landbrugspakken og dermed også om de emissioner, der ville kunne komme til at ske som følge af pakken. 

(Sag nr. 16/02466)