2017-20

En journalist klagede til ombudsmanden over, at Miljø- og Fødevareministeriet havde givet afslag på aktindsigt i ministerens talepapir fra et borgermøde om kystbeskyttelse. Afgørelsen var truffet efter miljøoplysningsloven sammenholdt med reglen om interne dokumenter i § 7 i offentlighedsloven fra 1985. 

Ombudsmanden var enig med Miljø- og Fødevareministeriet i, at ministerens talepapir var et internt arbejdsdokument. Det var imidlertid ombudsmandens opfattelse, at en del af punkterne i talepapiret efter omstændighederne ville kunne være ekstraheringspligtige efter § 11, stk. 1, i den tidligere offentlighedslov, da oplysningerne umiddelbart syntes at beskrive allerede indtrufne begivenheder, initiativer, som regeringen havde gennemført, og tiltag, som regeringen på daværende tidspunkt havde besluttet at gennemføre. 

Ombudsmanden anførte, at det ved vurderingen af, om et talepapir indeholder ekstraheringspligtige oplysninger, ikke er afgørende, om ministeren rent faktisk valgte at bruge oplysningerne i talepunkterne under sin tale. Det afgørende er karakteren af de enkelte oplysninger og den kontekst, som de indgår i.

Herudover tilkendegav ombudsmanden, at i det omfang der var tale om oplæg eller ideer til ministeren om politiske eller strategiske beslutninger, som ministeren (f.eks. på tidspunktet for talens afholdelse) kunne træffe, ville der efter hans opfattelse ikke være tale om ekstraheringspligtige oplysninger.  

Ombudsmanden kunne ikke kritisere ministeriets vurdering og afvejning efter miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, hvorefter myndigheden skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering. Adgangen til at begrænse aktindsigt skal fortolkes restriktivt. 

Ombudsmanden henstillede til ministeriet at genoptage sagen for – i lyset af det anførte – at overveje ekstrahering fra det interne dokument.  

Miljø- og Fødevareministeriet genoptog herefter sagen og gav aktindsigt i en række af talepunkterne.  

(Sag nr. 17/01173)