Hensynet til ansattes og indsattes sikkerhed kunne begrunde afslag på aktindsigt i oplysninger om lukning af fængsel

2016-17

Resume

En journalist klagede til ombudsmanden over, at Direktoratet for Kriminalforsorgen havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter om baggrunden for lukningen af Statsfængslet i Vridsløselille og afslag på aktindsigt i dokumenter om to episoder i 2015, hvor indsatte havde haft nøgler til fængslet.  

Som begrundelse for at tilbageholde dokumenterne havde direktoratet gjort gældende, at dokumenterne indeholdt oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold i fængslet, og at det var af afgørende betydning for de ansattes og de indsattes sikkerhed, at oplysningerne ikke blev videregivet. Som hjemmel for undtagelsen havde direktoratet henvist til offentlighedslovens § 33, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt til straffuldbyrdelse.      

Journalisten havde i sin klage til ombudsmanden gjort gældende, at fængslet på tidspunktet for anmodningen stort set var lukket ned, og at der derfor ikke længere eksisterede et sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Hertil anførte direktoratet, at fængslet fortsat blev drevet som fængsel, dog nu til brug for personer, der var frihedsberøvet efter udlændingeloven. Direktoratet henviste også til, at der i landets lukkede fængsler tilstræbes en høj grad af ensartede sikkerheds­mæssige foranstaltninger, og at kendskab til sådanne forhold i ét fængsel derfor ville kunne kompromittere sikkerheden i andre fængsler.  

Efter en gennemgang af dokumenterne fandt ombudsmanden ikke grundlag for at kritisere direktoratets vurdering. Han bemærkede dog, at det i forhold til nogle af dokumenterne vedrørende de episoder, hvor indsatte havde haft nøgler til fængslet, kunne overvejes, om undtagelse (også) kunne være sket efter offentlighedslovens § 19, stk. 1, hvorefter retten til aktindsigt ikke omfatter sager inden for strafferetsplejen.      

(Sag nr. 15/05621)