FOB 2016-14
En borger klagede over den vejledning, han havde fået på den danske repræsentation i et andet land. Borgeren bad i den forbindelse om at få oplyst navnet på den lokalt ansatte medarbejder, der havde ekspederet ham. Udenrigsministeriet afviste at give ham indsigt i medarbejderens navn, da ministeriet vurderede, at det kunne bringe medarbejderen i de lokale myndigheders søgelys, hvilket kunne få negative følger for medarbejderen og hendes familie. Ministeriet lagde vægt på det forudgående forløb, herunder borgerens adfærd, og på de samfundsmæssige forhold i det pågældende land.
Ombudsmanden mente ikke, at Udenrigsministeriet havde påvist, at aktindsigtsanmodningen måtte antages at skulle tjene et retsstridigt formål, herunder at en udlevering af medarbejderens navn ville kunne medføre chikane af medarbejderen, jf. offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2.
Ombudsmanden udtalte, at det ikke på forhånd principielt kunne afvises, at der kunne være sådanne helt særlige forhold i et land, at der generelt kunne være grundlag for at afslå at give indsigt i navne på f.eks. lokalt ansatte medarbejdere til borgere, som var kritisk indstillet over for myndigheden, og som kunne tænkes at ville rette henvendelse til de lokale myndigheder.
I den konkrete sag mente ombudsmanden dog ikke, at det, Udenrigsministeriet havde anført om de særlige samfundsmæssige forhold, kunne føre til, at navnet på medarbejderen kunne undtages fra aktindsigt, hverken efter offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller efter § 33, nr. 5. Ombudsmanden henstillede derfor, at Udenrigsministeriet genoptog sagen og på ny vurderede, om borgeren kunne få indsigt i medarbejderens navn.
Udenrigsministeriet meddelte efterfølgende, at navnet på medarbejderen var blevet udleveret til borgeren.
(Sag nr. 15/03898)