2015-61

Et revisionsselskab havde ydet sagkyndig bistand til en klient, i forbindelse med at klienten indbragte sine skattesager for byretten. Klienten gik efterfølgende personligt konkurs. Revisionsselskabet søgte SKAT om omkostningsgodtgørelse for den bistand, selskabet havde ydet til klienten.  

Da den godtgørelsesberettigede (klienten) var gået personligt konkurs, var ansøgningsskemaet om omkostningsgodtgørelse underskrevet af konkursboets kurator. Af skemaet fremgik det, at kravet på at modtage omkostnings-godtgørelse var overdraget til bistandsyder (revisionsselskabet). SKAT afslog dog ansøgningen om omkostningsgodtgørelse, fordi ansøgningsskemaet ikke var underskrevet af den godtgørelsesberettigede.  

Revisionsselskabet klagede til Skatteankestyrelsen over afslaget, men Skatteankestyrelsen afviste klagen, fordi revisionsselskabet ikke var part i forhold til sagen om omkostningsgodtgørelse og dermed heller ikke var klageberettiget. 

Ombudsmanden mente ikke, at kurator kunne overdrage kravet på omkostningsgodtgørelse til revisionsselskabet. Da kravet heller ikke i øvrigt kunne anses for overdraget til revisionsselskabet af den godtgørelsesberettigede, var ombudsmanden enig med Skatteankestyrelsen i, at revisionsselskabet ikke havde en sådan direkte interesse i SKATs afgørelse, at selskabet kunne anses for part og dermed klageberettiget.  

Ombudsmanden mente imidlertid, at Skatteankestyrelsens begrundelse ikke opfyldte kravene i forvaltningslovens § 24, jf. § 22. Skatteankestyrelsen burde over for revisionsselskabet have redegjort for, hvorfor styrelsen ikke mente, det var godtgjort, at kravet var overdraget til revisionsselskabet. Ombudsmanden fandt også, at styrelsen i relevant omfang burde have forholdt sig til revisionsselskabets argumenter for, hvorfor selskabet skulle have partsstatus.  

(Sag nr. 14/04355)