Tilliden til udlændingemyndighederne negativt påvirket i generel sag om forholdene i Eritrea (”Eritrea-sagen”)

2015-60

Resume

I august 2014 kom det frem, at Udlændinge­styrelsen ville tage på fact finding-mission til Eritrea for at under­søge, om der stadig var grundlag for at give asyl til personer, der oplyste at være fra Eritrea. Baggrunden var et stærkt stigende antal asylansøgere fra Eritrea.

Udlændingestyrelsen offentliggjorde i november 2014 en rapport om forholde­ne i Eritrea og vur­derede i lyset heraf, at forhol­dene i Eritrea vedrørende na­tionaltjeneste og illegal udrejse ikke længere i sig selv ud­gjorde forfølgelse eller gav asylansø­ge­re fra Eritrea krav på beskyttelse.   

Der blev rejst alvorlig tvivl om myndighedernes hånd­tering af sagen, bl.a. med spørgsmål om usaglig politisk indblanding i asyl­sagsbehandlingen. En navngiven kilde trak sig fra rapporten, og to medar­bejdere i Udlændingestyrelsen kritiserede den offentligt. Styrelsen ændrede herefter igen det asylretlige udgangspunkt, så asylansøgere fra Eritrea fortsat som udgangspunkt skulle have asyl.  

Efter en gennemgang af sagens akter fandt ombudsmanden ikke grundlag for at antage, at der var sket væsentlige brud på gældende ret i sagen. Ombuds­manden pegede imidlertid på forskellige forhold, som – uden at have karakter af væsentlige brud på gældende ret – ikke desto mindre syntes at have bidraget til et problematisk indtryk af myndighedernes håndtering af sagen: 

Myndighedernes fremgangsmåde og kom­munikation var klart egnede til at efterlade det indtryk, at det var justitsministeren eller Justitsministeriet, der besluttede at iværksætte en fact finding-mission til Eritrea, og at dette havde karakter af usaglig politisk indblanding i asylsagsbehandlingen. 

Udlæn­dingestyrelsen meldte først ud, at personer fra Eritrea som udgangs­punkt ikke skulle have asyl, men 14 dage senere kom styrelsen med den stik modsatte udmelding. Det var uklart, hvad begrundelsen for kursændringen var. 

Justitsministeriet havde flere gange understreget betydningen af det såkaldte armslængdeprincip. Ministeriet havde dog ikke selv givet indtryk af at efterleve princippet konsekvent.

 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som ved regeringsskiftet i juni 2015 overtog ressortansvaret for udlændingeområdet fra Justitsministeriet, tilkendegav over for ombudsmanden, at ministeriet var enig i ombudsmandens hovedsynspunkter og havde taget hans bemærkninger til efterretning.    

(Sag nr. 14/05256 og 14/05265)