2015-53

Ombudsmanden havde behandlet to klager over, at elever på private grundskoler med ganske kort varsel var blevet bortvist/udskrevet, bl.a. uden forudgående høring.

Da der hverken i friskoleloven eller efterskoleloven er bestemmelser om barnets ret til at blive hørt, bad ombudsmanden Undervisningsministeriet om en generel udtalelse om implementeringen af Børnekonventionens artikel 12, der fastslår et barns ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører barnet. 

Undervisningsministeriet udarbejdede herefter to vejledninger: en til skole­ledere og en til elever. Vejledningen til skoleledere gør opmærksom på, at kravet om inddragelse efter Børnekonventionen gælder i alle sager, og vejledningen til elever gør opmærksom på deres ret til at blive hørt. 

På den baggrund foretog ombudsmanden sig ikke mere, men bad om orientering fra ministeriet om en påtænkt evaluering af indsatsen i 2016. Endvidere ville han løbende følge med i, om han modtog klager over privatskolers eller efterskolers manglende inddragelse af elever i sager om f.eks. udskrivning eller bortvisning. 

Efter evalueringen i 2016 fandt ministeriet ikke, at der aktuelt var behov for yderligere lovgivningsmæssig afklaring af spørgsmålet.

Ombudsmanden udtalte i december 2016, at der efter hans opfattelse ikke kunne siges at foreligge bindende regler på privatskoleområdet om elevernes ret til at blive hørt i forbindelse med sager om udskrivning eller bortvisning. Ombudsmanden henstillede til ministeriet at overveje lovgivning som et effektivt middel til efterlevelse af barnets ret til at blive hørt på privatskoleområdet.

Ministeriet fulgte ombudsmandens henstilling om at overveje lovgivning og tilkendegav herefter i foråret 2017 bl.a., at det ville lægge ombudsmandens opfattelse af, at der ikke forelå bindende regler, til grund, men at det var ministeriets opfattelse, at vejledningsmaterialet til skolerne kunne konkretiseres mere. Ministeriet ville derfor offentliggøre nyt vejlednings­materiale og herefter gennemføre en ny evaluering i 2018. Hvis det reviderede vejledningsmateriale ikke førte til den ønskede inddragelse af eleverne, ville ministeriet søge Folketingets tilslutning til at gennemføre den fornødne lovgivning.

Ombudsmanden tog det anførte til efterretning og meddelte samtidig ministeriet, at han havde orienteret Folketingets Undervisningsudvalg og Folketingets Retsudvalg om, at det ikke kunne afvises, at ministeriets beslutning om – i stedet for lovgivning – at fortsætte informations- og vejledningsindsatsen ville have den konsekvens, at det foreliggende konventionsproblem ville blive trukket yderligere i langdrag. Ombudsmanden henviste til ombudsmandslovens § 12, stk. 2, hvorefter ombudsmanden i forbindelse med sin virksomhed skal overvåge, om gældende love eller administrative bestemmelser er forenelige særligt med Danmarks internationale forpligtelser til at sikre børns rettigheder, herunder FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Bliver ombudsmanden opmærksom på mangler, skal ombudsmanden give Folketinget og vedkommende minister meddelelse om det.

I september 2017 udsendte ministeriet en ny vejledning.

I forlængelse af en ny evaluering af vejledningsindsatsen orienterede Undervisningsministeriet i foråret 2019 ombudsmanden bl.a. om, at ministeriet ville gå i dialog med skoleforeningerne om evalueringsundersøgelsen, herunder om behovet for opfølgning.

Ombudsmanden bad herefter Undervisningsministeriet om – i lyset af bl.a. resultaterne i den foretagne undersøgelse – at redegøre for, om det efter ministeriets opfattelse samlet set kunne siges, at børnekonventionens artikel 12 blev efterlevet på privat- og efterskoleområdet.

Ministeriet tilkendegav, at den seneste undersøgelse tydede på, at den styrkede vejledningsindsats ikke havde været tilstrækkelig til at sikre en bedre inddragelse af eleverne i alle tilfælde i overensstemmelse med børnekonventionen. Ministeriet tilkendegav også, at regeringen på den baggrund ville tage initiativ til at drøfte muligheden for lovgivning på området med Folketingets partier.

Ombudsmanden udtalte, at han i lyset af resultaterne fra den seneste undersøgelse var enig med ministeriet i, at den hidtidige vejlednings- og informationsindsats ikke havde været tilstrækkelig til at sikre efterlevelsen af børnekonventionen i alle tilfælde.

Ombudsmanden noterede sig oplysningerne om, at ministeriet ville drøfte muligheden for lovgivning på området med Folketingets partier, og oplyste, at han på det foreliggende grundlag ikke foretog sig mere i sagen.

(Sag nr. 13/05713, 16/04366 og 19/03172)