2015-50

En journalist klagede over, at Skatteministeriet havde afslået aktindsigt i en række dokumenter, der var udvekslet som led i lovforberedende arbejde. Dokumenterne var undtaget efter ministerbetjeningsreglen i offentlighedslovens § 24. Journalisten mente, at ministeriet strakte § 24 til det yderste, da formålet med bestemmelsen efter journalistens opfattelse var, at kun luftige ideer osv. skulle kunne udveksles i et ”frirum”.

Det var ombudsmanden ikke enig med journalisten i. Efter ombudsmandens opfattelse vil der i den politiske ministerbetjening tværtimod ofte indgå konkrete, fagkyndige vurderinger fra embedsværkets side.  

Ombudsmanden kunne for langt de fleste dokumenters vedkommende ikke kritisere ministeriets anvendelse af § 24. Der var dog enkelte dokumenter, som ministeriet ikke kunne undtage efter § 24, idet de måtte betragtes som eksterne. 

Sagen rejste også et spørgsmål om anvendelsen af den særlige tavshedspligtsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 17. Der kunne således stilles spørgsmål ved, om en bestemt oplysningstype, som ministeriet havde undtaget, overhovedet var en fortrolig oplysning i § 17’s forstand.  

Ombudsmanden udtalte også, at Skatteministeriets sagsbehandlingstid på 76 arbejdsdage var alt for lang. 

(Sag nr. 15/01892)