Justitsministeriets sagsbehandling i sager om bevarelse af dansk indfødsret

I maj 2014 henvendte en forening, der hjælper danskere, som bor i udlandet, sig til ombudsmanden om en række problemer, som nogle af foreningens medlemmer havde oplevet i forbindelse med Justitsministeriets behandling af sager om bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8.

Foreningen pegede bl.a. på, at vejledningen på Justitsministeriets hjemmeside om kriterierne for bevarelse af indfødsret var uigennemskuelige. Foreningen pegede også på, at enkelte ansøgere havde ventet i mere end 2 år på svar på deres ansøgninger, og at vejledningen om ansøgningstidspunktet var misvisende. Endvidere kunne der ifølge foreningen gå mellem flere måneder og op til et halvt år, inden sagerne blev oprettet, og i den periode kunne ansøgerne ikke få oplysninger om behandlingen af sagen. 

Justitsministeriet oplyste som svar på ombudsmandens henvendelser i sagen bl.a., at ministeriet havde besluttet at udbygge vejledningen på hjemmesiden om de forhold, som kan indgå i afvejningen af, om en person kan få tilladelse til at bevare sin danske indfødsret. 

Herudover havde ministeriet taget en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden i sagerne fra gennemsnitligt 14-16 måneder i 2014 til forventet 7 måneder ved udgangen af 2015. Dette mål orienterede ministeriet nu om på hjemmesiden. 

Ministeriet oplyste endvidere, at vejledningen på hjemmesiden om ansøgningstidspunktet nu var tilpasset den aktuelle sagsbehandlingstid, og at der var iværksat en række initiativer med henblik på at orientere danske statsborgere i udlandet om den aktuelle sagsbehandlingstid. 

Ministeriet oplyste også, at ministeriet havde rettet op på et betydeligt efterslæb vedrørende oprettelse af sagerne, og at der nu blev sendt en bekræftelse ved modtagelsen af ansøgningen med oplysning om sagsbehandlings­tiden.   

Ombudsmanden fandt det meget kritisabelt, at der – med de ulemper, som det havde haft for de pågældende ansøgere – havde kunnet gå flere måneder, efter at en ansøgning om bevarelse af indfødsret var modtaget i ministeriet, før en sag blev oprettet, og der blev sendt en bekræftelse til ansøgeren med orientering om, hvornår sagen kunne forventes behandlet. 

Ombudsmanden fandt det endvidere uhensigtsmæssigt, at vejledningen i det danske pas om, at man må indgive ansøgning snarest efter det fyldte 21. år og senest inden det fyldte 22. år, ikke stemte overens med den øvrige vejledning om ansøgningstidspunktet og ikke var retvisende. 

Herudover fandt ombudsmanden det uheldigt, at vejledningen om indgivelsestidspunktet for ansøgninger om bevarelse af dansk indfødsret indtil maj 2014 gik ud på, at ansøgningen tidligst kunne indgives efter det fyldte 21. fødselsår. 

Ombudsmanden noterede sig i øvrigt Justitsministeriets svar og fandt ikke anledning til at foretage mere i sagen. 

(Sag nr. 14/02140)

FOB 2015-29 | Resumé

I maj 2014 henvendte en forening, der hjælper danskere, som bor i udlandet, sig til ombudsmanden om en række problemer, som nogle af foreningens medlemmer havde oplevet i forbindelse med Justitsministeriets behandling af sager om bevarelse af dansk indfødsret efter indfødsretslovens § 8.

Foreningen pegede bl.a. på, at vejledningen på Justitsministeriets hjemmeside om kriterierne for bevarelse af indfødsret var uigennemskuelige. Foreningen pegede også på, at enkelte ansøgere havde ventet i mere end 2 år på svar på deres ansøgninger, og at vejledningen om ansøgningstidspunktet var misvisende. Endvidere kunne der ifølge foreningen gå mellem flere måneder og op til et halvt år, inden sagerne blev oprettet, og i den periode kunne ansøgerne ikke få oplysninger om behandlingen af sagen. 

Justitsministeriet oplyste som svar på ombudsmandens henvendelser i sagen bl.a., at ministeriet havde besluttet at udbygge vejledningen på hjemmesiden om de forhold, som kan indgå i afvejningen af, om en person kan få tilladelse til at bevare sin danske indfødsret. 

Herudover havde ministeriet taget en række tiltag for at nedbringe sagsbehandlingstiden i sagerne fra gennemsnitligt 14-16 måneder i 2014 til forventet 7 måneder ved udgangen af 2015. Dette mål orienterede ministeriet nu om på hjemmesiden. 

Ministeriet oplyste endvidere, at vejledningen på hjemmesiden om ansøgningstidspunktet nu var tilpasset den aktuelle sagsbehandlingstid, og at der var iværksat en række initiativer med henblik på at orientere danske statsborgere i udlandet om den aktuelle sagsbehandlingstid. 

Ministeriet oplyste også, at ministeriet havde rettet op på et betydeligt efterslæb vedrørende oprettelse af sagerne, og at der nu blev sendt en bekræftelse ved modtagelsen af ansøgningen med oplysning om sagsbehandlings­tiden.   

Ombudsmanden fandt det meget kritisabelt, at der – med de ulemper, som det havde haft for de pågældende ansøgere – havde kunnet gå flere måneder, efter at en ansøgning om bevarelse af indfødsret var modtaget i ministeriet, før en sag blev oprettet, og der blev sendt en bekræftelse til ansøgeren med orientering om, hvornår sagen kunne forventes behandlet. 

Ombudsmanden fandt det endvidere uhensigtsmæssigt, at vejledningen i det danske pas om, at man må indgive ansøgning snarest efter det fyldte 21. år og senest inden det fyldte 22. år, ikke stemte overens med den øvrige vejledning om ansøgningstidspunktet og ikke var retvisende. 

Herudover fandt ombudsmanden det uheldigt, at vejledningen om indgivelsestidspunktet for ansøgninger om bevarelse af dansk indfødsret indtil maj 2014 gik ud på, at ansøgningen tidligst kunne indgives efter det fyldte 21. fødselsår. 

Ombudsmanden noterede sig i øvrigt Justitsministeriets svar og fandt ikke anledning til at foretage mere i sagen. 

(Sag nr. 14/02140)