2014-29

En journalist klagede til ombudsmanden over, at Transportministeriet havde givet afslag på aktindsigt i to dokumenter (to forelæggelsessider til transportministeren). 

Ombudsmanden var enig med Transportministeriet i, at de undtagne dokumenter var interne dokumenter og derfor som udgangspunkt ikke undergivet aktindsigt. Efter ombudsmandens opfattelse var to linjer i det ene dokument dog som udgangspunkt ekstraheringspligtige. Men da oplysningerne imidlertid fremgik af andre dokumenter, som blev udleveret til journalisten i forbindelse med aktindsigtsanmodningen, kunne ombudsmanden ikke kritisere, at journalisten ikke fik aktindsigt i dem. 

Ombudsmanden havde umiddelbart vanskeligt ved at forstå, at Transportministeriet ikke havde fundet grundlag for at give journalisten aktindsigt i de to undtagne dokumenter i form af meroffentlighed. Ombudsmanden bemærkede, at bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 23 og 24 havde til formål at beskytte myndighedernes interne og politiske beslutningsproces. Han havde forståelse for det behov for fortrolighed i forhold til bl.a. embedsværkets betjening af ministre, som bestemmelserne byggede på, og rækkevidden af princippet om meroffentlighed ville derfor på dette område efter omstændighederne være ret begrænset, især i aktuelle sager. Det måtte imidlertid samtidig fastholdes, at meroffentlighedsprincippet også gælder for dokumenter vedrørende embedsværkets rådgivning af ministre. I tilfælde, hvor der ikke – som anført i forarbejderne – foreligger et ’reelt og sagligt’ behov for at undtage oplysningerne fra aktindsigt, burde det derfor også her efter princippet om meroffentlighed overvejes at give aktindsigt. 

Hvis Transportministeriet ville fastholde sin vurdering, burde ministeriet derfor efter ombudsmandens opfattelse give en reel og konkret forklaring. Han henstillede derfor til ministeriet at genoptage sagen for på ny at overveje, om der kunne være grundlag for at give meraktindsigt i de to dokumenter. 

Transportministeriet genoptog herefter sagen og gav aktindsigt i de to dokumenter.

(Sag 14/02807)