2014-10

Landsskatteretten havde afvist at behandle en klage fra en mand, der var udrejst af Danmark, over SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D, stk. 1, til hans bank i Danmark om at fremsende udskrifter fra hans konto og oplysninger om, hvilke personer der havde fuldmagt til kontoen. Landsskatteretten havde henvist til, at SKATs anmodning om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger måtte anses for at være en processuel beslutning vedrørende sagens oplysning og ikke en forvaltningsretlig afgørelse. 

Landsskatteretten havde senere stadfæstet SKATs efterfølgende afgørelse truffet efter skattekontrollovens § 9, hvorefter bestyrelsesformanden for banken blev pålagt dagbøder, hvis banken ikke efterkom SKATs anmodning om udlevering af de ønskede oplysninger. 

Mandens advokat klagede til ombudsmanden over Landsskatterettens kendelser. Efter en gennemgang af klagen og de indsendte bilag meddelte ombudsmanden advokaten, at han havde besluttet ikke at undersøge sagerne i relation til Landsskatteretten yderligere. Ombudsmanden henviste til, at der ikke var udsigt til, at han kunne kritisere resultatet af Landsskatterettens kendelser. 

For det første var ombudsmanden således enig i, at SKATs anmodning efter skattekontrollovens § 8 D om udlevering af kontoudskrifter og oplysninger ikke var en afgørelse i forvaltningslovens forstand. 

For det andet var ombudsmanden enig i, at bestemmelsen i § 9 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ikke finder anvendelse i sager, der som denne vedrører udlevering af oplysninger. 

For det tredje var der ikke udsigt til, at ombudsmanden kunne kritisere, at Landsskatteretten havde ment, at tvangsindgrebslovens § 10 ikke forhindrede SKAT i at indhente oplysninger fra banken. Og for det fjerde var der også efter ombudsmandens opfattelse hjemmel til at anvende skattekontrollovens § 8 D og dernæst § 9 i forhold til skatteyderens danske pengeinstitut.

(Sag nr. 13/05055)