Omsorg for levendefødte, uafvendeligt døende børn (efter sen abort)

I nogle artikler i Ekstra Bladet fra april 2011 var der kritik af behandlingen af levendefødte børn, der kommer til verden efter en sen abort. Det fremgik af presseomtalen, at levendefødte børn var blevet overladt til at dø alene i skyllerum. 

Ombudsmanden bad Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundheds­mini­ste­riet (nu Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) om en redegørelse for sagen, herunder styrelsens tilsyn. 

Spørgsmålet om behandlingen af levendefødte, uafvendeligt døende børn er reguleret i vejledning nr. 9623 af 31. august 2005 om kriterier for levende- og dødfødsel mv. Det fremgår af vejledningen, at hvis et foster/barn udviser livstegn, efter at det er født eller fremhjulpet, er der tale om et levendefødt barn. Det gælder uanset svangerskabets alder, og uanset om baggrunden måtte være et indgreb efter abortlovens regler. Er barnet uafvendeligt døende, skal det have ”fornøden omsorg”. 

Den 30. november 2011 skrev Sundhedsstyrelsen – efter at ombudsman­den var gået ind i sagen – til landets fødeafdelinger om reglerne på området og uddybede, hvad der skal forstås ved ”fornøden omsorg”. Og styrelsen bad afdelingerne om at udfærdige en lokal instruks, hvis der ikke i forvejen fandtes en. 

Myndighederne oplyste på et møde med ombudsmandsinstitutionen, at styrelsen om et år ville skrive til fødeafdelingerne for at sikre sig, at der var blevet udarbejdet instrukser. 

Ombudsmanden bad om at blive underrettet om resultatet af myndighedernes opfølgning.   

(J.nr. 12/00236)