Afslag på dispensation fra ansøgningsfrist for fleksjobrefusion
Links
2006-2-x
Resume En friskole glemte at søge Økonomistyrelsen om fleksjobrefusion inden ansøgningsfristen udløb. Da fejlen blev opdaget, søgte skolen om dispensation fra ansøgningsfristen, men fik afslag. Skolen klagede til Finansministeriet, men ministeriet afslog at fravige reglerne.
Ansøgningsfristen var fastsat i en bekendtgørelse som Finansministeriet havde udstedt. Ombudsmanden udtalte at det kun var Finansministeriet som kunne give dispensation fra reglerne i bekendtgørelsen. Derfor burde Økonomistyrelsen have oversendt sagen til Finansministeriet eller vejledt skolen om at den kunne søge Finansministeriet om dispensation. Desuden kritiserede ombudsmanden de begrundelser som Økonomistyrelsen og Finansministeriet havde givet for afslaget. Ombudsmanden henstillede at Finansministeriet ved lejlighed indsatte en bestemmelse om dispensation i bekendtgørelsen.
(J.nr. 2005-4585-230).
