FOB nr 02.480

En rektor på et gymnasium bortviste en elev i to dage. Elevens far klagede til Undervisningsministeriet hvor han fik medhold i at bortvisningen manglede hjemmel.

Faren klagede på ny til ministeriet over rektors adfærd i sagen. Rektor havde i første omgang undladt at opfylde sønnens ønske om at få faren med som bisidder på rektors kontor da sønnen skulle modtage og kvittere for et varsel i forbindelse med sine forsømmelser. Faren fik ikke medhold af ministeriet i dette spørgsmål og klagede herefter til ombudsmanden over ministeriets afgørelse.

Efter ombudsmandens opfattelse var der ikke tvivl om at varslet til eleven på rektors kontor i forbindelse med forsømmelserne var (en del) af en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand.

Ombudsmanden udtalte i relation til spørgsmålet om bisidder at grundsætningen om retten til repræsentation på ulovbestemt grundlag må antages at gælde i videre omfang end bestemmelsen i forvaltningslovens § 8. Hvis der ikke er tale om en afgørelsessag eller spørgsmålet herom er tvivlsomt, skal en persons ret til repræsentation og bistand vurderes på grundlag af de principper og grundsætninger som gælder på ulovbestemt grundlag.

Sagen rejste endvidere et principielt spørgsmål om den ”tidsmæssige udstrækning” af en afgørelsessag. Ombudsmanden udtalte herom at den omstændighed at en myndighed har truffet afgørelse i en sag, ikke bevirker at de retsvirkninger der knytter sig til at sagen er en afgørelsessag i forvaltningslovens forstand, dermed ophører. (J.nr. 2001-1292- 711).